Museum risikerer millionregning

Vikingeskibsmuseet sikrede Vikingeskibshallen under vinterens storme.

Vikingeskibsmuseet sikrede Vikingeskibshallen under vinterens storme.

Vikingeskibsmuseet i Roskilde kan risikere at skulle betale en kæmpe ekstraregning i skat.

Det skriver Kulturmonitor.

Historisk set har museet været fritaget for skattepligt, men i 2022 blev museet selv opmærksomme på, at det skattemæssigt har været registreret forkert.

Det kan nu betyde en stor ekstraregning, der kan få konsekvenser for museet.

“Det er jo åbenlyst, at der er aktiviteter, der ikke længere vil kunne gennemføres. Samtidig frygter vi, at konsekvensen bliver, at museet må lukke sig bag betalingsmure og dermed mister den stærke tilknytning, vi har til de lokale brugere af området og den gensidige glæde, vi i dag oplever der kommer ud af den åbne og umiddelbare kontakt," lyder det i en skriftlig kommentar fra museumsdirektør Tinna Damgård-Sørensen til Kulturmonitor.

Opdagede fejl

Efter en ændring i fondslovgivningen tilbage i 1980’erne skulle Vikingeskibsmuseet nemlig have været registreret i Skattestyrelsen og ikke længere være omfattet af en erhvervsfondslovgivning, der fritog museet for skattepligt.

Vikingeskibsmuseet henvendte sig efter opdagelsen til Skattestyrelsen, som foreløbigt har vurderet, at museet skal beskattes på hele driften, fordi museet har aktiviteter, der ikke kræver entrebillet, som museumsbutik og café.

Skattestyrelsen skal i starten af maj endeligt afgøre, om Vikingeskibsmuseet fremover skal beskattes for al dets aktivitet og, hvor stor en eventuel overgangsbeskatning vil blive.

Får konsekvenser

Hvis Skattestyrelsens foreløbige vurdering vedtages vil det få konsekvens for museet og de besøgende.

- Vi ved, at det vil få en enorm betydning for det museum, vi kan væres for vores nuværende og fremtidige brugere, lyder det i et skriftligt svar fra Tinna Damgård-Sørensen til Sjællandske Medier.

- Brugerne kommer først og fremmest til at opleve, at vi ikke kan tilbyde lige så mange museumsaktiviteter, som tidligere for de samme pengene - de rækker simpelthen ikke nær så langt, hvis vurderingen bliver til lov, skriver hun videre.

Tinna Damgård-Sørensen slår fast, at det ikke kommer til at ryste planerne om det nye museum, der skal bygges.

- Vi kommer til at bygget et nyt museum. Og uanset hvilket krav, der i fremtiden kommer til at gælde for museumsdrift, vil vi skabe et museum, der giver den bedste oplevelse for vores gæster og trygge rammer for Skuldelevskibene, lyder det fra museumsdirektøren.

Ifølge Kulturmonitor forventer Vikingeskibsmuseet, at det kan blive et tocifret millionbeløb, og en række andre statsanerkendte museet kan risikere at stå i en lignende situation.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...