Fra Greve til resten af verden

Verdens førende svejserobotfirma, KRANENDONK, der får udviklet al software til styring af højteknologiske industrirobotter fra et kontor i ErhvervsCentret i Greve, er i vækst og ekspanderer kraftigt.

Derfor søger firmaet nu to softwareudviklere til det danske team. Robotterne anvendes af skibsværfter og andre stålproducenter til svejsning, skæring, montering og fræsning eksempelvis i Japan, USA, Singapore, Frankrig og Italien. Men hvorfor er det lige, at verdens førende svejserobotfirma får udviklet al software i Danmark, og hvordan trives virksomhedens medarbejdere i ErhvervsCentret i Greve?

Set udefra vil det være naturligt at flytte softwareudviklingen til hovedkontoret i Holland eller Asien. Men det er det ikke for KRANENDONK.

De nøglemedarbejdere, der oprindeligt udviklede systemet, og som stadig arbejder fra kontoret i Danmark, er nemlig helt afgørende for videreudviklingen af det komplekse system, vurderer Arie Kranendonk. Han tilføjer, at der i Danmark er rigtig mange dygtige softwareudviklere.

- Da vores kode er meget avanceret og komplekst, tager det flere år at blive oplært i, og derfor er det fra Danmark, at vores softwareudviklere arbejder. For de er verdens dygtigste til lige netop denne opgave, siger Arie KRANENDONK.

Teamet i Greve består af fire medarbejdere. Det antal skal fordobles inden for de nærmeste år. Men først skal den lille organisation med den flade struktur gøres klar til vækst. Den opgave har HR-konsulent Jeannette Hallundbæk fra Hallundbæk Consult ApS fået. Hun driver forretning i ErhvervsCentret og blev for et par år siden anbefalet af en anden selvstændig erhvervsdrivende i ErhvervsCentret i Greve, der hørte, at KRANENDONK søgte en ny medarbejder og havde brug for hjælp til rekrutteringsopgaven. Sidenhen er opgaven vokset, da Jeanette er blevet teamets lokale HR-chef. Hun støtter løbende teamet med ledelses- og HR-opgaver som ledelsesudvikling, teammøder, MUS-samtaler, individuel sparring og rekruttering.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...