Formandsserie Du fortalte i starten af året, at de tre største udfordringer på den korte bane var kommunens skoleveje, bekæmpelse af støjforurening og at anlægget af letbanen sker så skånsomt som muligt. Hvordan går det med disse udfordringer?

I forhold til skolevejen så har vi igangsat skolevejsprojekter ved Taarbæk Skole, Trongårdsskolen og Engelsborgskolen. Selvom det langt fra er nok, så er det alt sammen forbedringer, som kan mærkes for børn og forældre. Samtidig har rigtigt mange børn taget cyklen eller er gået til skole her i løbet af foråret og sommeren, og det hjælper gevaldig på morgentrafikken ude ved skolerne.

Støjforureningen er fortsat et kæmpe problem for Lyngby-Taarbæk og vil nok desværre være det de næste mange år fremover. Kommunen lægger støjdæmpende asfalt, hver gang vejene skal renoveres, og det kan høres, men løser ikke problemet alene.

En af de store kilder til støj her i kommunen er Lyngby Omfartsvej. Her arbejder vi for at nedsætte hastigheden fra 90 km/t til 70 km/t. Det vil reducere støjen betydeligt både for beboerne langs vejen, men også for Lyngby centrum. Desværre bestemmer vi ikke alene om hastigheden skal reduceres, men da Lyngby Omfartsvej er én af landets eneste kommunalt ejede motorveje, presser vi hårdt på. Vi har skrevet til ministeren, og hvis vi ikke selv kan få lov at bestemme over vejens udformning og hastighedsgrænserne, så var det måske nærliggende, at staten overtog vejen og vedligeholdet.

Letbanen fylder stadigvæk meget og vil formentlig gøre det indtil den står færdig. Vi har besluttet, at letbanens spor skal nedfældes i græs eller sedum på dele af både Klampenborgvej og Buddingevej. Det gør vi for at få Letbanen til at passe ind i byens udseende og give den et grønt udtryk.

Hvilke udfordringer skal man arbejde med det næste halve år? Og hvordan skal de løses?

Det næste halve år skal vi have færdiggjort ruterne for supercykelstierne gennem kommunen, og så skal vi lave en ny ambitiøs affaldsplan.

Affaldsplanen spiller en vigtig rolle i ambitionerne om en mere grøn og bæredygtig kommune. Affald er guld værd, og fremadrettet skal vi også sortere vores madaffald. At sortere og genanvende affaldet rykker noget for vores klima og klode, så selvom det kan virke besværligt, er det vigtigt arbejde.

Supercykelstierne er det andet punkt, jeg vil fremhæve. Supercykelstierne er sammenhængende ruter, hvor cyklisterne prioriteres. Formålet er at få flere pendlere til at tage cyklen. Det virker allerede i stor stil i dag, men vi håber, at vi ved at designe ruterne bedre kan få endnu flere til at tage cyklen.

Du fortalte i starten af året, at de tre største udfordringer på den lange bane er den grønne omstilling, trængselsudfordringerne omkring Lyngby centrum og udnyttelse af Smart City-løsninger. Hvad har du konkret gjort for at arbejde med disse løsninger?

Den grønne omstilling er jo noget, der hele tiden ligger i vores arbejde, og som er overskriften for det meste, vi gør. Når vi forbedrer skoleveje og cykelstier, handler det selvfølgelig om trafiksikkerhed, men det handler også om at gøre det lettere for folk at vælge cyklen som alternativ til bilen. Kigger man på trængslen, så har vi lokalt besluttet at forlænge Firskovvej ud til Jægersborgvej for at lede bilerne rundt om Lyngby bymidte i stedet for igennem den. Derudover er det på sigt tanken, at den kollektive transport, og især Letbanen, skal medvirke til at begrænse trængslen på vejene, men det er en næsten uoverskuelig opgave i Hovedstadområdet, hvor der bare fortsætter med at komme flere biler på vejene.

Smart City arbejder vi fortsat med. Lige før sommer afsluttede vi et kursus med DTU, hvor de studerende kunne byde ind med grønne Smart City løsninger. De ideer håber vi kan bruges, når vi anlægger det nye boligområde ved Trongården, så vi fra start implementerer nogle af de nye teknologiske løsninger. Det kan eksempelvis være, at gadelyset kun tænder, når nogen går på stien, eller at overskudsvarme fordeles mellem husene.

Hvordan vil du konkret arbejde for at løse disse udfordringer fremover?

Jeg vil arbejde for at prioritere den kollektive trafik, forbedre forholdene for bløde trafikanter, og så få skruet ambitionsniveauet op på klimadagsordenen. Konkret handler det om bedre cykelstier, at få Letbanen implementeret ordentligt i byen, og at få gjort det lettere for folk at vælge de grønne alternativer.

Hvad ser du som din største bedrift i de første seks måneder som formand?

Der bliver ikke leveret politiske resultater, hvis man sidder i hjørnet og brokker sig. Derfor tror jeg også, at min største bedrift har været at få alle til at arbejde i nogenlunde samme retning. Selv når det gælder svære sager som anlægget af letbanen, har vi formået at tale sammen og mødes et sted. Det håber jeg kan fortsætte, for jeg tror, at borgerne er bedst tjent med, at alle 21 mandater på rådhuset arbejder på at finde løsninger.

Hvad havde du håbet, at du havde gjort bedre?

Man skal lære meget som nyvalgt og som udvalgsformand, og jeg suger stadigvæk til mig hver dag. Et eksempel på en sag, hvor vi simpelthen var for langsomt reagerende i udvalget, er den nye skolevej til Trongårdsskolen. Vi var for længe om at få besluttet, at der skulle laves fartbump, og det gjorde, at for mange forældre nåede at blive bekymrede. Det var en fejl, men ellers synes jeg faktisk, det går ret godt.

Du fortalte, at du efter dine fire år på posten gerne vil have taget første skridt til at være en grøn foregangskommune. Hvor langt er du i bestræbelserne på dette?

Der er vi overhovedet ikke endnu. Vi er en grøn kommune forstået ved, at vi har flot natur og mange grønne området, men på klimadagsordenen halter vi stadigvæk efter.

Derfor glæder jeg mig til, at vi får sat gang i en ny bæredygtighedsstrategi, som kan sætte skub under arbejdet med FN's verdensmål. Ved at inddrage nogle af de mange kloge hoveder, der er her i kommunen, håber jeg, at vi kan få en plan og strategi, som ikke bare er højtsungende ideer og visioner, men som også kan omsættes til helt konkrete og grønne forandringer.