Den første bropille til den nye Masnedsundbro er kommet i vandet, efter at det ikke lykkedes i går, mandag, med at få den bugseret væk fra en pram.
Klokken 6.15 i morges tog arbejdsfolkene fra entreprenørfirmaet Per Aarsleff fat og to en halv time senere havde en kæmpestore kran løftet den cirka 1.100 tons tunge beton-bropille Derefter gik det stille og roligt med at at få den 11 meter høje bropille syv meter ned i vandet tæt ved den gamle Masnedsundbro på Vordingborgsiden.
En landmåler overtager i slutfasen, så bropillen kommer til at stå nøjagtigt på havbunden. Her står den på en pude af grus.
I morgen, onsdag, flytter Per Aarsleff den næste bropille. I alt fem bropiller og seks brofag skal flyttes på plads.
Ifølge Jens Henrik Lassen, der er Aarsleffs bro-koordinator, flytter man et element om dagen.
Den nye Masnedsundbro er et led i opgraderingen af Ringsted-Femern Banen. Det forventes, at arbejdet ude i sundet med den nye bro står færdigt i efteråret.
