Næsten 5.000 har skrevet under på at bevare færgefart

Støttegruppen, der kæmper for at bevare overfarten, er meget tilfredse med, at der indtil videre er næsten 5.000 mennesker, der støttet projektet med deres underskrift. Privatfoto

Støttegruppen, der kæmper for at bevare overfarten, er meget tilfredse med, at der indtil videre er næsten 5.000 mennesker, der støttet projektet med deres underskrift. Privatfoto

Sølager: En flok lokale ildsjæle fra Frederikssund og Halsnæs, der har dannet gruppen Bevar færgeoverfarten Kulhuse-Sølager, kæmper for at bevare færgefarten mellem Sølager og Kulhuse, og de står langt fra alene. Hele 4.752 personer har nemlig indtil sat en fysisk eller elektronisk underskrift til bevarelse af Kulhuse-Sølager overfarten.

Den eksisterende færge, M/F Columbus nærmer sig sin udfasningsdato, og den lokale aktionsgruppe er bekymret for, at færgefarten, der hvert år benyttes af omkring 60.000 passagerer, helt bliver sløjfet.

Gruppen har sat sig for at finde en løsning, har fået tegnet en nye færge og regnet på udgifterne til den. Samtidig er de igangsat fysisk og elektronisk underskriftsindsamling for at vise opbakning til bevarelsen af færgeruten. Det kulminerede til et stort støtte-arrangement i påsken, hvor mange hundrede mennesker brugte færgefarten og deltog i aktiviteter på begge sider af fjorden.

Søndag blev der gjort status på arbejdet, hvor underskrifterne blev talt sammen, og styregruppen anser det foreløbige resultat for meget tilfredsstillende. Derfor retter gruppen en stor tal til alle der har skrevet under, samt til alle de steder der har hjulpet aktivt med indsamling af underskrifter.

Underskriftindsamlingen fortsætter frem til 25. april, hvor Styregruppen vil gøre endelig status. På et tidspunkt skal underskrifterne afleveres til de to kommuners borgmestre.

  • Ni ildsjæle fra Frederikssund og Halsnæs står bag en gruppe, der kæmper for at bevare færgefarten mellem de to kommuner - fra Sølager til Kulhuse.
  • Det er også muligt at støtte sagen med en fysisk underskrift. Det kan i Halsnæs gøres følgende steder: MENY Hundested, Halsnæs Bryghus, Hundested Kino, Lynæs Madbar, Lynæs Havn, Lynæs Café og Ishus, Lynæs Havn, Lynæs Surfcenter, Lynæs Havn, Sølager Strand Camping, Bysaasgaard Camping, Amtsvejen 340, Gjethuset i Frederiksværk, Bakery by Jørgensen i Frederiksværk og Hundested, Bog & Ide, I Noor, Frederiksværk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...