Karina Lubarski; Tisvilde Bygade; Tisvildeleje
debat Hvordan kan det være, at vi kun underviser vores børn/unge i sundhed, kønssygdomme og livsstilssygdomme i skolen, men ikke i psykisk sårbarhed?
Der sidder masser af folk i Danmark med psykiske sygdomme, lige såvel som der sidder folk med fysiske handicap, livsstilssygdomme eller kønssygdomme, og vi burde lære om det hele i folkeskolen.
Mange psykisk sårbare, særlig unge og børn, har en frygt for at blive opdaget og dermed føle sig anderledes eller mindre værd. Sådan burde det ikke være - det må grunde i mangel på oplysning.
Det er ikke taber-agtigt eller forkert at være psykisk sårbar, og det gør dig bestemt ikke mindre værd.
Hjernen er en del af kroppen, og den kan også blive syg eller være defekt, og det er ikke mere forkert, end hvis det er en anden del af kroppen, der er syg.
Derudover ved vi nu, at mén kan heles fra psykisk sygdom ligeså vel som fra fysisk sygdom. Selvfølgelig nogen bedre og mere end andre. Ligesom med et brækket ben - nogen mærker intet til det efter tre måneders heling og andre døjer resten af livet med, at de brækkede benet.
Vi har brug for mere oplysning og forståelse af psykisk sårbarhed i vores lille andedam. Lad os få undervisning om dette emne i skolen og dermed fjerne tabu og fordomme fra barnsben af.
Derudover tak til alle dem, der i forvejen baner vej for at afmystificere området.
