Slagter og snedker blandt Roskildes guldvindere

Jacob Sebastian Riber fra Roskilde, der er i lære hos Slagter Frimann, vandt Skills for gourmetslagtere. Foto: Lasse Lagoni

Jacob Sebastian Riber fra Roskilde, der er i lære hos Slagter Frimann, vandt Skills for gourmetslagtere. Foto: Lasse Lagoni

Der blev en pæn medaljehøst til Roskilde ved DM i Skills på hjemmebane, da de 47 guldvindere blev kåret i et fuldt telt på Dyrskuepladsen.

Gourmetslagter Jacob Sebastian Riber var blandt vinderne, hvad der kom meget bag ham selv, da Josefine Høgh sagde hans navn fra scenen i det store telt på Dyrskuepladsen.

Han var overbevist om, at en af de andre ville vinde, og havde lige prikket til hende og spurgt, om hun var klar til at gå på scenen.

- Så da de sagde mit navn, gik jeg i chok. Det var først, da en af de andre prikkede til mig, at det gik op for mig. Så gik jeg op ad gangen, og så brølede jeg vist, siger Jacob Sebastian Riber.

Sejren er blevet behørigt fejret, og nu trænger den 26-årige slagter til at slappe lidt af, inden hverdagen kalder i slagterbutikken. Han tygger lidt på, hvad Skills-guldet egentlig kommer til at betyde.

- Næste år har jeg svendeprøve, og det er det, der rigtig gælder, for det er en uddannelse, man kan bruge til noget. Det er jo et bevis på, at man kan noget. Måske skal man en dag have en butik selv, og så skal man have nogle gode lærlinge, der kan prøve det af, og det kan måske være med til at inspirere dem, sige Jacob Sebastian Riber.

I konkurrencen for bygningssnedkere vandt Lukas Danmark Sørensen fra Roskilde Tekniske Skole, og fra samme skole vandt møbelsnedker Niels Næraa-Nicolajsen.

Dermed fortsætter Roskilde Tekniske Skole den stolte tradition inden for snedkerfagene, hvor de har en ubrudt række af vindere siden 2016.

Den samlede liste over de 47 vindere af DM i Skills 2024 finder du her.

Foto: Foto:Jens Wollesen

Her er de vindere af DM i Skills, som bor arbejder eller uddanner sig i Roskilde:

Blomsterdekoratør Louise Søltoft Pedersen, København, Roskilde Tekniske Skole

Brolægger Mathias Martin Trust Thorlacius, Rødovre, arbejder for P.P. Brolægning

Bygningssnedker Lukas Danmark Sørensen, Valby, Roskilde Tekniske Skole

Entreprenørmaskinmekaniker Jesper Volder, Viby Sjælland

Gourmetslager Jacob Sebastian Riber, Roskilde, ZBC og Slagter Frimann

Mediegrafiker Jonas Vest Blichfeldt, Taastrup, Roskilde Tekniske Skole og J. J. Kommunikation

Møbelsnedker Niels Næraa-Nicolajsen, Valby, Roskilde Tekniske Skole

Tagdækker Jeremiah Castillo, Frederikssund, Byens Tagdækker og Tømrer

Slagter Kanpithak Pimkoksung, Horsens, Slagteriskolen ZBC

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...