Fjernvarmen på vej til Vindinge

De første 150 boliger i Vindinge får nu fjernvarme som en del af Roskilde Kommunes klimaplan. Det er byggefirmaet Lind & Risør, som opfører husene i Vindinge Vest, der bliver opvarmet og får varmt vand gennem fjernvarme.

Roskilde Kommune og Fors A/S har i flere år arbejdet på at føre fjernvarme til Vindinge. Udviklingen af fjernvarme i Roskilde bidrager nemlig kraftigt til kommunens ambitiøse CO2-mål om at nedsætte energiforbruget i opvarmningen af boliger i kommunen.

- I Fors A/S driver vi effektiv forsyning for vores kunder. Derfor er det virkelig positivt, at vi endelig er kommet til Vindinge med fjernvarmen. På sigt gavner det alle fjernvarmekunder i Roskilde både i forhold til den samlede varmeøkonomi og i forhold til miljøgevinsten ved at opvarme med fjernvarme, siger produktionsdirektør Henrik Correll fra Fors A/S.

I første omgang er det altså udstykningsområdet Vindinge Vest, hvor der bliver etableret et nyt boligområde i den vestlige del af Vindinge, som får mulighed for fjernvarme. Senere er ambitionen at få fjernvarme i så mange boliger som muligt i det såkaldte Vindinge Nord, som skal udstykkes over de næste 10 år. Det er endnu ikke afklaret, om beboerne i det oprindelige Vindinge med tiden også får mulighed for at komme på fjernvarmenettet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...