121 HF-studenter fra VUC

Årets kuld på hele 121 HF-studenter dimitterede fredag på HF & VUC Nordsjælland i Hillerød. Smukke, smilende og stolte sad de i den store konferencesal til translokationen flankeret af venner, familie og lærere imens de lyttede til Ruth Kirkegaard, rektor, der i sin tale til studenterne fokuserede på medmenneskelighed:

- Når nu I om lidt får jeres eksamensbevis, så består det af tal. Tal der har vurderet jeres faglige evner. Men på det bevis, står ikke alt det, der også er vigtigt. For ..... Er du et godt menneske? Er du et tolerant og rummeligt menneske? Er du en god ven? Behandler du dine medmennesker ordentligt og har du respekt for andre mennesker? Alt det kan vi ikke få ned på eksamensbevis. ... Men det I har lært om mangfoldighed og om at være sammen med andre mennesker på denne skole, er måske ligeså meget værd, som dét der står på jeres eksamensbevis, sagde hun, skriver VUC Nordsjælland i en pressemeddelelse.

Derefter bragede eleven og den nyslåede student Anton Kaas igennem med sin elevtale om tid og plads til den enkelte:

- Om det er fordi, du har et specielt behov pga. manglende læse- og skrivefærdigheder, eller om det er fordi, at du lige som jeg har svært ved at koncentrere dig, så er der plads til dig. ... Her er der tid til den enkelte! Jeg husker bestemt en episode, hvor jeg slet ikke kunne koncentrere mig, uanset hvad jeg gjorde så kunne jeg ikke holde fokus. Men så valgte læren at sætte sig ned med mig udenfor, og gav sig tid til at hjælpe mig med at prøve at læse teksten. Det gør HF VUC Nordsjælland unik.

Ud af salen, ud i livet strømmede studenterne, op på lastbilernes lad, kåde, og netop sprunget ud.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...