FAKTA: Historien om folkedrabet i Rwanda

30-året for folkedrab markeres søndag med en ceremoni i hovedstaden Kigali, hvor dansk minister deltager.

30-året for folkedrab markeres søndag med en ceremoni i hovedstaden Kigali, hvor dansk minister deltager.

Søndag er det 30 år siden, at folkedrabet i Rwanda startede.

Dagen bliver markeret med en ceremoni i landets hovedstad, Kigali, hvor blandt andet Dan Jørgensen (S), som er minister for udviklingssamarbejde, deltager.

* Nedskydningen af præsident Juvenal Habyarimanas fly den 6. april 1994 fremprovokerede et etnisk opgør mellem hutuer og tutsier.

* Hutuerne, som Habyarimana tilhørte, svarede straks igen med voldsomme angreb på tutsierne, som var i mindretal.

* Blodbadet varede i 100 dage frem til midten af juli. Mere end 800.000 mennesker mistede livet. Ofrene var tutsier og moderate hutuer.

* Mange blev hakket ihjel med macheter eller køller udstyret med pigge.

* Før massakren udgjorde hutuerne cirka 80 procent af Rwandas befolkning på seks millioner mennesker, mens tutsierne udgjorde cirka 15 procent.

* FN oprettede i december 1994 en krigsforbryderdomstol i Arusha i Tanzania til behandling af sagerne om folkedrab i Rwanda.

* Rwanda ligger i midten af det sydlige Afrika mellem Den Demokratiske Republik Congo, Uganda, Tanzania og Burundi. Der bor cirka 14,3 millioner mennesker.

Kilder: AFP, Reuters og Ritzau.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...