Historisk: Første TMS-spiller nogensinde på A-landsholdet

Benjamin Hallgren er nu en helt særlig spiller i TMS-historien.

Benjamin Hallgren er nu en helt særlig spiller i TMS-historien.

Sæsonen 2023/2024 vil nok for altid stå som noget ganske specielt i TMS Ringsteds klubhistorie.

Først og fremmest fordi det - som mange vil vide - blev sæsonen, hvor klubben for første gang nogensinde spillede sig i slutspillet i Herreligaen.

Den del er naturligvis langt den vigtigste historie i fortællingen om den midtsjællandske håndboldklub i denne sæson - men nu har historien fået et nyt lille twist - et nyt lille kapitel, om man vil.

For mandag fik TMS Ringsted nemlig for første gang i klubbens historie en A-landsholdsspiller, da norske Benjamin Hallgren blev udtaget til det norske landshold.

Helt konkret er højrebacken blevet udtaget til Gjensidige Cup, som spilles i næste måned. Hér løber Hallgren såmænd ind i ingen ringere end det danske landshold - og derudover Kroatien og Argentina.

Spændende skal det blive at se, hvor mange spilleminutter, der er i vente til TMS-drengen, som i øvrigt har kontrakt med Ringsted foreløbig til og med 2025-sæsonen.

I indeværende sæson har Benjamin Hallgren været skadet i en periode og har derfor “kun” spillet 23 kampe - modsat de fleste af holdkammeraterne, der har spillet seks-syv kampe flere.

64 scoringer og 67 assists er det blevet til for Hallgren i de 23 opgør.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...