Gymnasium sakker bagud: - Jeg ved ikke, hvor indsatsen er gået galt

Rektor Johnny Vinkel har ingen forklaring på, hvorfor Himmelev Gymnasium har en negativ undervisningseffekt.

Rektor Johnny Vinkel har ingen forklaring på, hvorfor Himmelev Gymnasium har en negativ undervisningseffekt.

Af Anton Berger Pilsø

Himmelev Gymnasium står over for udfordringer med at løfte elevernes faglige niveau, viser en ny analyse fra Cepos.

Himmelev Gymnasium er det gymnasium i Roskilde Kommune, der i 2023 havde den laveste undervisningseffekt på -0.3. Det vil sige, at prøvekaraktererne lå under, hvad man kan forvente ud fra elevernes baggrund.

Derudover ligger Himmelev Gymnasium også i bunden på landsplan. Ifølge rektor Johnny Vinkel er der ikke nogen konkret årsag til, at gymnasiet har en lav undervisningseffekt.

- Jeg synes, at det er ærgerligt. Jeg har ikke nogen konkret forklaring på, hvorfor Himmelev Gymnasium har en lav undervisningseffekt. Jeg mener ikke, at vi kan gøre det meget bedre, da vi allerede gør alt for at levere en god og effektiv undervisning. Så jeg ved ikke, hvor indsatsen er gået galt, siger han.

I 2019 havde Himmelev Gymnasium en undervisningseffekt på -0.2, hvilket var den næstlaveste i Roskilde Kommune. I 2022 havde Himmelev Gymnasium en undervisningseffekt på 0.0, hvilket var den næsthøjeste i Roskilde Kommune.

- Det er sådan, at de tal generelt svinger ret meget. Desværre lå de tal, denne gang, under målet for Himmelev Gymnasium i 2023, siger han.

Valg af gymnasium kan være afgørende

Ifølge Karsten Bo Larsen, forskningschef i Cepos, kan valget af gymnasium have en afgørende indflydelse på elevernes eksamensresultater og deres muligheder for at komme ind på ønskede uddannelser efter gymnasiet.

»Der er en betydelig forskel på præstationerne i landets svageste og landets stærkeste gymnasieskoler. Den stærkeste skole har opnået elevpræstationer, som ligger godt et helt karakterpoint højere, end hvad den svageste skole har opnået med elever med en tilsvarende socioøkonomisk baggrund. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilket gymnasium man vælger. Et helt karakterpoint kan jo gøre en stor forskel i forhold til, hvilken uddannelse man gerne vil ind på efter studentereksamen«, siger han i pressemeddelelsen fra Cepos.

Tallene viser gymnasiernes prøvekarakter og forventede karaktersnit:

Hf og VUC Roskilde-Køge, Roskilde afdelingen: 6.0 / 5.9

Roskilde Gymnasium(stx): 8.1 / 8.2

Roskilde Gymnasium (hf): 5.8 /6.0

Roskilde Handelsskole: 6.8 / 7.0

HTX Roskilde: 7.4 / 7.5

Roskilde Katedralskole: 7.6 / 7.6

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...