12 stadioner danner rammen om VM i fodbold. De er vidt forskellige i udseende og størrelse. Banen på stadion er dog ens alle 12 steder. Men det er langt fra en selvfølge.
Banerne til VM er 105 meter lange og 68 meter brede. Det har FIFA bestemt i de specifikke regler for VM-turneringen. Samme regler gælder i dag i både Superligaen og Premier League med dispensation til ældre stadioner som Goodison Park, hvor banen kun er 100 meter gang 64 meter.
En fodboldbane må ellers ifølge fodboldloven være mellem 90 og 120 meter lang og mellem 45 og 90 meter bred, så længe den er længere, end den er bred. Og de fleste fodboldspillere kender nok fornemmelsen af at komme ud at spille på en bane med maksimummål.
Det sker altså ikke til VM, hvor man helt enkelt har bestemt, at målene skal ligge midt imellem minimumskravet og maksimumkravet.
I de første regler fra 1863 snakkede man dog om banestørrelser, der nok ville kunne tage pusten fra mange nutidige spillere. 200 yards lang og 100 yards bred var tilladt. Det svarer til en maksimal længde på 183 meter.
Til gengæld har bredden på målet ikke ændret sig siden. Der skal være otte yards mellem stolperne, hvilket svarer til 7,32 meter.
Umuligt at skyde over
Det har højden til gengæld. I de Cambridge-reglerne fra 1848 er der en snor mellem stolperne, men ingen definition på højden af snoren. Og i den første fodboldlov under FA fra 1863 står der specifikt, at der ikke må være nogen overligger, og man kan score mål, uanset hvor højt man skyder.
Uenighederne om scoringer højt over stolperne er lette at forestille sig, og der gik heller ikke mange år, før man begyndte at sætte et bånd op for at markere højden på målet. Det havde man blandt andet i den første FA Cup-finale i 1872.
Det førte til eksperimenter med overligger, og både Sheffield FC og skotske Queen's Park har hævdet at være først med den. Under alle omstændigheder blev overliggeren endegyldigt indført i 1882. Hvordan højden blev bestemt, ligger hen i det uvisse. Men mens det danske mål 2,44 meter er svært at forstå, giver det engelske mål på 8 fod mere mening, når nu bredden var fastsat til 8 yards.
Formen på stolperne kan både være firkantet, rund og elliptisk, men de firkantede stolper er efterhånden sjældne.
Hampden Park i Skotland var berømt for sine firkantede stolper, og da St. Etienne i 1976 tabte finalen i mesterholdenes Europa Cup på Hampden Park med 1-0 til Bayern München, havde holdet to skud på træværket, som tilhængerne mente ville være gået ind, hvis stolperne havde været runde.
St. Etienne købte i 2013 målstolperne, som kan ses på klubbens museum.
Forløber for VAR
Sidste element i målet er nettet. Det var i sin tid den første form for mållinjeteknologi, hvor videodommersystemet VAR som bekendt bruges under VM.
Den 26. oktober 1889 spillede Everton og Accrington 2-2 på Anfield, men Everton burde have vundet på et skud af Alex Latta, som gik i mål, mens dommer John James Bentley, der senere blev chef for The Football League, mente, at bolden var gået forbi mål. Det så ingeniøren John Alexander Brodie.
Han fik derfor ideen til, at et net måtte kunne afgøre, om bolden var i mål eller ej, og efter blot en måned, havde han taget patent på det første net. Han har stået bag masser af infrastruktur i Liverpool, men hævdes senere i livet at have fremhævet opfindelsen af fodboldnettet som den opfindelse, han var mest stolt af.
Nytårsdag 1891 blev taget i brug i en kamp mellem Bolton Wanderers og Nottingham Forrest, som Bolton vandt 3-0.
Den walisiske landsholdsspiller Dave »Di« Jones scorede til 1-0 og må derfor siges at være den første spiller, der har sparket bolden i nettet i en kamp.
Fodboldforbundet testede også nettet, og ved den store regelrevision i 1891 blevd et indført i fodboldloven, at man skulle bruge John Alexander Brodies patenterede målnet.
I den gældende fodboldlov er net dog ikke et krav. Det er det til gengæld i FIFA's specifikke regler for VM. Her fremgår det, at alle mål skal have hvide stolper, hvide net og mørke støttestolper.
I 1891 blev straffesparket og dommeren også indført. Det vender vi tilbage til i senere artikler. Men det betød , at man i første omgang indførte en straffesparkslinje, og i 1902 kom straffesparksfeltet til, som vi kender det i dag.
Siden er flere linjer kommet til for at vise afstande. Midtercirkler, hjørnefeltet og buen på straffesparksfeltet er eksempler på det.
Fælles for linjerne er, at de højst må være 12 centimeter brede. Igen giver målet mere mening på engelsk med fem inches. Linjerne må godt være smallere, men de skal have samme bredde som målstolperne.
Linjerne fandtes heller ikke i de første fodboldlove. I reglerne fra 1863 står der blot, at banens hjørner skal markeres med flag. De moderne krav til hjørneflagene er, at de skal være mindst halvanden meter høje og ikke må være tilspidsede i toppen.
Ved VM spilles kampene alle på naturligt græs. Og for at sikre gode baner har VM-stadionerne ikke måttet bruges til fodbold i en måned op til første kamp, og de har ikke måttet bruges til andet end fodbold i to måneder.
Fodbold har været spillet i mange hundrede år, men først midt i det 19. århundrede blev reglerne skrevet ned, og fodbolden kom i faste rammer.
Det første forsøg på at nedskrive fodboldreglerne var i 1848 i Cambridge, og i 1857 kom Sheffield-reglerne - samme år som verdens første klub, Sheffield FC blev stiftet. Den første fodboldlov kom i 1863 under den engelske Football Association (FA). Modstanderne af fodboldloven grundlagde i stedet rugby. De var især utilfredse med, at man ikke længere måtte hverken kaste bolden eller sparke modstanderen.
Under VM tager vi et kig på fodbolden og dens udvikling i 17 artikler med udgangspunkt i de 17 paragraffer i den gældende fodboldlov.
Denne artikel er den første i rækken og handler om paragraf 1: Banen.