Intersport i Roskilde bliver til Sport 24

Intersport i Roskilde bliver til Sport 24 ligesom 20 andre butikker i kæden.

Dermed ligger der to Sport 24 i Roskilde. Den ene ligger i gågaden, mens den anden ligger på RO's Torv, hvor den har været i et par år.

Det gør samtidig Sport 24 til den største kæde af sportsbutikker i Danmark.

De 21 butikker skifter navn og facade 1. oktober. Butikkerne udgør i dag ifølge Sport 24 en tredjedel af deres konkurrents butikker.

De to kæder fungerer som franchises, hvor butiksejerne køber sig ind i en kæde og får dens brand og fælles indkøbsmuligheder til gengæld.

Sport 24-direktør Lars Elsborg skjuler ikke sin glæde over manøvren i pressemeddelelsen:

- Det er med stor glæde, at vi byder de nye butikker velkommen hos Sport 24. Vi er meget stolte af, at de mange butiksejere har vist os tillid og valgt Sport 24 efter mange år i en anden kæde, siger han.

- Samtidig er vi selvfølgelig enormt glade for at kunne se frem til en omsætningsvækst på mellem 200 og 300 millioner kroner.

I hele Sport 24s koncern er i forvejen 25 butikker, 38 outletbutikker og otte businessafdelinger.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...