De har travlt på Humlebæk Bådeværft med reparationer, og i et af værkstederne bliver bunden på en Ylva kapsejladsbåd malet.
Ude ved beddingen står Morten Hinrichsen, der er 3. generation af bådebygger på Humlebæk Bådeværft. Ved siden af står faderen, Preben Hinrichsen.
Frederiksborg Amts Avis har besøgt bådeværftet torsdag morgen for at høre, hvordan bådeværftet var i 1980'erne - og som noget af det første begynder Preben Hinrichsen at fortælle om knokleriet, når bådene skulle på land.
Først lagde man jernbaneskinner ud. De vejede så meget, at der skulle tre lærlinge og bådebygger Preben Hinrichsen til at slæbe dem. Derefter trak man spillet ud fra bagerst i bådeværftet, og når en båd langsomt begyndte at rejse sig fra vandet på beddingen, skulle den støttes i siderne...
I videoen kan man høre, hvordan Preben Hinrichsen fortæller om 1980'erne - og man kan se sønnen Morten Hinrichsen vise den type udstyr frem, som Preben Hinrichsen købte, da sønnen begyndte at tage over. For han skulle ikke have ryggen ødelagt.
Følg med i Frederiksborg Amts Avis fredag den 4. maj, hvor journalisterne Camilla Sørensen og Steffen Slot fortæller historier fra arbejdspladser i 1980'erne - i en ny serie, der hedder »Tilbage til 1980'erne«.
I en blå Zastava fra 1984 kører de to journalister rundt for at opsøge helt særlige historier fra 1980'erne i Fredensborg Kommune.