Tove Ditlevsens liv i 100 billeder

Forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen besøger Dyssegård Bibliotek fredag den 1. marts med et foredrag om Tove Ditlevsens liv i billeder. Foto: PR

Forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen besøger Dyssegård Bibliotek fredag den 1. marts med et foredrag om Tove Ditlevsens liv i billeder. Foto: PR

Tove Ditlevsen har fået en sand renæssance med optagelse i den danske litteraturkanon og hendes bøger solgt i store mængder.

Og fredag den 1. marts kl.. 19-20 kan man komme gennem hele hendes omtumlede liv, når forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen besøger Dyssegård Bibliotek.

Med baggrund i sin seneste udgivelse ’Tove Ditlevsen i billeder’ fortæller hun gennem mere end 100 fotos om Tove Ditlevsens liv: fra barndommen på Vesterbro til den store litterære succes, de psykiatriske indlæggelser og til sidst selvmordet i 1976.

Tove Ditlevsens livshistorie er en fortælling om klassesamfund og om at være mønsterbryder, om et rigt forfatterskab og litterære priser. Og det er også fortællingen om fire ægteskaber og lige så mange børn, om stor ensomhed, misbrug og psykisk sygdom.

Efter foredraget kan man købe og få signeret Anne Lise Marstrand-Jørgensens bog om Tove Ditlevsen.

Slut af med Ditlevsen-koncert

Foredraget er en del af Gentoftes kulturnat, GentofteNatten. Efter foredraget kan man tage den korte gåtur over til Dyssegård Kirke, hvor der er koncert med jazzede versioner af Anne Linnets sange over Ditlevsens digte. Musikken står kirkens organist Sebastian Thunbo Pedersen for i selskab med professionelle jazzmusikere.

Der er gratis adgang til foredraget ved tilmelding på www.genbib.dk/billetter.

jesl

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...