Torsdag den 2. maj lægger Kongeskibet Dannebrog til ved Kongekajen i Helsingør, og her vil H. M. Kong Frederik og H. M. Dronning Mary være ombord.
Det skriver borgmester Benedikte Kiær (K) i et opslag på Facebook.
Her afslører hun, at kongeparret efter planen vil sejle forbi Kronborg omkring klokken 15.00, hvor der vil blive afgivet salut. Her efter omkring klokken 15.15 lægger kongeskibet til ved Kongekajen, hvor borgmesteren vil glæde sig til, at Helsingør tager imod.
- Jeg glæder mig til, at vi i fællesskab giver H. M. Kong Frederik 10 og H. M. Dronning Mary en varm velkomst til Helsingør, skriver hun i opslaget.
Helsingør har tradition for at tage imod Kongeskibet Dannebrog. Turen har København til nordøstlige hjørne af Sjælland har ofte markeret starten på sejlsæsonen - senest i 2023, hvor Kongeskibet lagde til med Dronning Margrethe ombord.