Det har i mange år været populært at anlægge både tagrender og hele tage i zinkholdige materialer, og i de senere år er kobber og kobberholdige materialer ligeledes blevet populære byggematerialer. Men nu er der kommet nye regler, og det kan vise sig at blive rigtig dyrt.

Zink og kobber er dog tungmetaller, som i større koncentrationer skader vandmiljøet og levende organismer.

I Usserød Å, der er Hørsholm Kommunes største åløb, er der konstateret forhøjede koncentrationer af zink, og blandt andet derfor bliver der i fremtiden stillet højere krav til borgerne om selv at rense regnvand, der har været i kontakt med tage eller facader med høje koncentrationer af zink eller kobber.

Det vil ske som led i det kommende arbejde med separatkloakering, og kan i visse tilfælde give en ekstraregning på op mod 100.000 kroner.

På det seneste møde i Klima- og Miljøudvalget blev politikerne orienteret om den nye praksis.

- Når vi arbejder med kloakering er et af hovedformålene at sikre, at der ikke kommer giftige og skadelige stoffer ud i naturen og i grundvandet. I den forbindelse er der tilfælde, hvor vi ser nedsivning af eksempelvis zink, hvis der ikke er kloakeret på en god nok måde, fortæller Marcus Guldager (S), der er formand for Klima- og Miljøudvalget, inden han fortsætter:

- Vores princip er helt generelt, at det er forureneren, der betaler. Det betyder, at vi har en forventning om, at borgerne tilrettelægger deres kloakeringsløsninger på en måde, så der ikke nedsiver farlige stoffer i jorden.

Når regnen rammer

Ifølge Hørsholm Kommune skal borgere, der har huse med førnævnte materialer, derfor selv installere et filtersystem på deres egen grund.

- Hvis man står i den situation, at der nedsiver giftige og miljøskadelige stoffer på ens grund, så står man selv med ansvaret for at etablere foranstaltninger, der sikrer, at det ikke sker. Dels ønsker vi at minimere udledningen af farlige stoffer, og dels ønsker vi ikke, at det er kommunen, som får en ekstraudgift, lyder forklaringen blandt andet fra Marcus Guldager(S).

Ifølge Katrine Langer, der er centerchef for By og Miljø i Hørsholm Kommune, kommer reglerne til at gælde alle husstande, hvor regnvand rammer de førnævnte materialer.

- Praksis er tiltænkt at gælde alle byggerier, hvor der indgår kobber- og zinkflader på tage og facader, som er regnpåvirkede. I forbindelse med separatkloakeringen vil Hørsholm Kommune tage stilling til om en ejendom med kobber- eller zinkflader skal rense regnvand inden tilslutning, siger hun og tilføjer:

- Som udgangspunkt er tagrender og nedløb i zink undtaget fra kravet om rensning, men der er altid tale om en konkret vurdering, lyder det.

Skal graves ned

Katrine Langer fortæller videre, at filtersystemet skal graves ned.

Der findes flere forskellige producenter af anlæg som renser for tungmetaller, og de bruger forskellige sammensætninger af materialer i deres filter. Normalvis er det naturlige mineraler eller lerpartikler, som har den egenskab af de adsorberer tungmetallerne når vandet løber igennem filteret, forklarer Katrine Langer og tilføjer:

- Som udgangspunkt er anlæggene tiltænkt at være nedgravede, og næsten usynlige efter etablering.

Incitament til at undgå skadelige materialer

Ifølge Marcus Guldager (S) er de nye regler både et forsøg på at skåne naturen for skadelige stoffer nu og i fremtiden.

- Ønsker man at anvende zink eller kobber i forbindelse med nybyg for at spare penge, bør man vide, at det giver udgifter i forbindelse med rensning af regnvand. På den måde giver det incitament til at vælge mere miljøvenlige byggematerialer, og derfor mener jeg, at det er en god vej at gå, siger han.

- Det er ikke naturen, der skal have regningen, tilføjer udvalgsformanden.

Det er ikke muligt at sætte et konkret tal på antallet af hustande,m som de nye regler vil påvirke.

Det fortæller Katrine Langer fra center for By og Miljø.

- I BBR registreres hustage i både miljøproblematiske og ikke -problematiske metaller under fællesbetegnelsen ”metalplader”. Kravet om rensning vil derfor først fremsættes, når der for ejendommen kræves ny tilslutningstilladelse for ejendommen. Det kan eksempelvis være i forbindelse med separatkloakering, ved nybyggeri eller projekter som kræver byggetilladelse, siger hun.