Kunstner: Mine billeder skal være levende og fulde af gode historier

Billedkunstner Eva Storm ved ét af sine stemningsfulde malerier. Privatfoto

Billedkunstner Eva Storm ved ét af sine stemningsfulde malerier. Privatfoto

Gamle tapet-stumper, papirrester og bølgepap blander sig i et samspil med akrylfarver - tilsat en god portion humor - på billedkunstner Eva Storms lærreder og masonitplader.

Hendes collage-malerier kan aktuelt kan ses på væggene i Kulturhus Gimle i Føllenslev under navnet GimleGalleriet.

Eva Storms billeder er centreret om humoristiske motiver fra hverdagen, understøttet af finurlige titler.

Det kan være samtaler omkring spisebordet, interessante, genkendelige persontyper; eller udsigten fra vinduespladsen.

Arkitekt og kunstner

- Det er vigtigt for mig, at mine billeder er levende og fulde af gode historier. Jeg kan godt lide at lege med kompositionerne og lade humor og underfundighed skinne igennem, siger Eva Storm.

Hun er uddannet arkitekt og har i snart 25 år fordelt sine arbejdstimer mellem arkitektarbejdet og billedkunsten.

De sidste par år har hun udelukkende beskæftiget sig med sine billeder og brugt værkstedet i Lumsås i Odsherred flittigt. Her har hun også har holdt åbent atelier og udstillinger i skurvognen.

Fra foråret flytter atelieret til Hald i Nordsjælland.

Udstilling efter aftale

Udstillingerne i Gimle kan ses ved alle arrangementer i kulturhuset og efter aftale.

- Galleriet vil gerne åbne udenfor kulturhusets åbningstider, hvis skoleklasser, SFO’er eller andre grupper vil bruge udstillingen i undervisningen og som inspiration eller workshop.

Det vil glæde Kulturhus Gimle at give en god kunstoplevelse - med tid til fordybelse, lyder det fra billedkunstner Eva Miklos fra GimleGalleriet.

Udstillingen kører til den 15. marts. Her er der dobbeltkoncert i Kulturhus Gimle med den afrocubanske kvintet Ngánga og den danske trio Azur Azur, der blander skandinavisk folkemusik og jazz-improvisation.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...