Foredrag om overvægt

Den 18. april fra klokken 19 til 21 holder overlæge Jens-Christian Holm fra Holbæk Sygehus foredrag i Storkfelt Bog & idé om et aktuelt emne: overvægt.

Jens-Christian Holm er manden bag en effektiv metode til at opnå varigt vægttab.

Metoden kendes under navnet Holbæk-modellen og har vakt opsigt verden over.

På Holbæk Sygehus har 70-80 procent af de børn, der har været i behandling hos Jens-Christian Holm, tabt sig. De har fået bedre livskvalitet og kropsopfattelse, og deres blodtryk, kolesterol mm. er tilbage i normalområdet.

Typisk for Jens-Christian Holms metode er, at den ikke tilbyder en kur med komplicerede opskrifter, sjældne ingredienser og hårde træningsprogrammer, men derimod en værdig behandling, som kommer hele vejen rundt om det enkelte barn med fokus på kost, motion, spiseforstyrrelser, kræsenhed, opdragelse, søvn og brug af computer. Barnet skal sammen med sin familie leve efter en række simple regler. Metoden har den sideeffekt, at forældre og søskende også bliver sundere og gladere og har en god mulighed for at tabe sig, hvis de selv er overvægtige.

Jens-Christian Holm er blandt andet kendt fra tv-programmet 'Generation XL'. Han har blandt andet skrevet bøgerne: Vægttab der holder - hele livet og Det bedste for barnet.

På grund af stor interesse, er der lige nu venteliste til billetter til arrangementet, som afholdes i butikken Ahlgade 31.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...