Hvordan får man sig dog både et langt og lykkeligt liv? Og holder sig godt i gang i en høj alder? Det evige, gode spørgsmål, må man sige. Og svaret er overraskende simpelt.

I hvert fald, hvis man spørger Renee Adrian, som det virker oplagt at søge svar hos.

For hun har altid haft så mange spændende jern i ilden, og er stadig i gang med så meget, så det virker helt umuligt at få et overblik over

Men forsøget skal jo gøres, når nu den højaktive kvinde har rundet de 90 år.

Inden vi kaster os ud i det svære forehavende, lægger vi lige ud med hendes svar på det eviggyldige spørgsmål:

- Kærlighed.

Ordet falder med eftertryk, og hun lader klart og tydeligt forstå, at det er en hilsen til ægtemanden, der ikke er her mere. Det vender vi tilbage til, for vi skal lige have et godt råd mere med på vejen:

- Hold op med at se fjernsyn. Jeg har aldrig ejet et. Læs en bog eller en avis, lyder opfordringen

Firhændigt

Men hvad er det med den kærlighed? Først og fremmest kan Renee Adrian se tilbage på et liv, hvor kærligheden til livsledsageren gik hånd i hånd med musikken. Hvor hun har komponeret sange til Halfdan Rasmussens ”ABC”, optrådt for børn med musikalsk legestue, skrevet flere bøger om fingerdukker – og meget andet.

I dag flyder musikken stadig fra flyglet i hjemmet i Humlehusene i Albertslund, og hun er trofast på sin cykel. Hver dag skal 30 kilometer tilbagelægges.

Den musikalske interesse blev grundlagt som lærervikar på en skole på Vigerslev Allé. Her mødte hun Erik, der spillede cello.

- Jeg kunne lide ham med det samme. Han vidste alt om musik. Straks sad vi hjemme og spillede sammen, fortæller Renee Adrian, mens hun peger på det sort-hvid billede, der hænger over flyglet.

Hvor hun og Erik spiller på klaveret sammen.

- Det er fra vores bryllup. Vi spillede tit firhændigt.

Fingerdukkerne

De blev et par, og kærligheden og den musikalske rejse fortsatte. På et tidspunkt besluttede Renee Adrian at gå derhjemme med deres to piger, Signe og Louise. Her opfandt hun fingerdukkerne, som hun hyggede om pigerne med.

Hvorfor ikke gå videre med det, og optræde for andre? Hun udviklede konceptet “Musikalsk legestue” for børn og voksne med musikarrangementer over hele Danmark.

- Jeg fik skrevet 10 bøger om fingerdukker. Ikke mindst den her, siger hun og viser en helt særlig bog i samlingen.

- Den hedder ”Æbler og pærer”, og er fra 1976. Det er stadig den mest populære. Selv om den er skrevet meget simpelt, på skrivemaskine. Jeg tjener stadig på den, har lige fået 5.000 kroner fra CopyDan.

ABC

I 1967 læste Renee Adrian med stor interesse Halfdan Rasmussens ABC. Det blev på mange måder banebrydende.

- Jeg tænkte, at ”de tekster kan da ikke stå alene”. Der skal musik til.

Så sad der en melodi, og så en mere, og…

- Jeg sendte de fem første til Halfdan Rasmussen. Han svarede tilbage:

- Det er fremragende! Du skal lave alle 28!

Det tog hende et år at lave. Men så udløste de musikalske fortolkninger også både guld og platinplade i 2001, for 25.000 og 50.000 solgte eksemplarer.

Er hos mig

Men tilbage til Erik og kærligheden. For det er som nævnt stadig den – og ham – der holder hende i gang.

- Han er hos mig hele tiden. Jeg kan mærke ham. Det er hans kærlighed, der får mig til at blive ved, siger Renee Adrian.

For nok er helbredet ikke, hvad det har været. Men musikken følger hende stadig trofast.

- I dag spiller jeg hver dag på flyglet. Jeg laver musikken selv. Jeg laver om, komponerer hele tiden. Men kun for sjov.

Da hun fyldte 90, var huset fyldt af gæster – og musik og kærlighed. Her spillede værtinden op.

- Jeg gav den med ”Jeg har elsket dig så længe jeg kan mindes”. Eriks gamle kolleger var der, fortæller hun, og slår fast:

- Vi havde alt sammen, fulgtes altid ad. Han var min store klippe.

Cykler hver dag

Erik gik bort i 2019, og nok er dukkerne og optræden lagt på hylden.

Men Renee Adrian sidder ikke stille. Hver dag skal hun op på sin særlige, trehjulede cykel, der kan cykle både frem og tilbage – og ud på mange, lange ture.

- Jeg elsker Albertslund og Høje-Taastrup. Jeg cykler gerne 30 kilometer hver dag. Jeg har altid kunnet lide at cykle. Det er jo vigtigt at holde sig i gang.