Dagmar og genbrugsen mangler et nyt hjem

Cafe Dagmar er for lille til at rumme de udsatte borgere i Ringsted Kommune.

Det samme er Kirkens Korshærs genbrugsbutik, hvorfra overskuddet går til at drive cafeen.

Både cafe og butik ligger i de bygninger, der engang husede privathospitalet Valdemar.

Men lejemålet er for lille og for dyrt, så Kirkens Korshær har nu opsagt lejemålet.

- Det er ingen hemmelighed, at vi er på udkig efter større, mere hensigtsmæssige og billigere lokaler, men det er på længere sigt, forklarer korshærsleder i Ringsted, Mikkel Benzner.

Kirkens Korshær har derfor først opsagt lejemålet fra sommeren 2019.

Kirkens Korshær leder derfor efter bygninger, der ligger rimeligt centralt i Ringsted.

Der skal være plads til både en stor genbrugsbutik og en cafe med køkken.

Kirkens Korshær er allerede i gang med at lede efter et andet lejemål. Mikkel Benzner er optimistisk og forventer, at der er fundet et egnet sted i Ringsted, inden det nuværende lejemål udløber næste sommer.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...