For tredje år i træk åbner Marienborgs have for offentligheden, når 'Haveselskabets Åbne Haver 2018' afholdes søndag den 27. maj. Haven er åben fra kl. 12-16.
Marienborg er en del af Statsministeriet og er stillet til rådighed for den til enhver tid siddende statsminister.
Haven er en repræsentativ have og ikke en prydshave. Der vil være mulighed for på egen hånd at gå rundt i haven. Der vil desuden være guidede havevandringer kl. 13, 14 og 15 med Slots- og Kulturstyrelsen. Mødested ved indgangsporten. Tilmelding er ikke nødvendig.
Man kan ikke parkere sin bil på Marienborg, men der er mulighed for at parkere cykler. Der er busforbindelse fra Lyngby Station til Nybrovej.
Læs mere om arrangementet her: https://haveselskabet.dk/aaben-have/marienborg-have
Og om Haveselskabets Åbne Haver 2018 på https://haveselskabet.dk/abne-haver-og-havefestival-2018.