Gratis synstest og tjek af farlig øjensygdom: Danskerne mangler kendskab

I uge 10 stiller Synoptik og Louis Nielsen i Hørsholm skarpt på øjenhelbred og inviterer til gratis synsprøve med sundhedstjek for grøn stær. Foto: Presse

I uge 10 stiller Synoptik og Louis Nielsen i Hørsholm skarpt på øjenhelbred og inviterer til gratis synsprøve med sundhedstjek for grøn stær. Foto: Presse

Uge 10 er international World Glaucoma Week – Grøn Stær-uge. I den anledning tilbyder både Synoptik og Louis Nielsen i Hørsholm gratis synstest med sundhedstjek.

Undersøgelser viser, at tre ud af fire danskere ikke kender symptomerne på øjensygdomme.

Med alderen stiger risikoen for øjensygdomme som kronisk grøn stær, der kan udvikle sig ubemærket og forårsage permanent synstab. For at imødegå denne risiko, afholder Synoptik synsprøver med sundhedstjek fra mandag 4. marts til fredag 8. marts i butikken i Codanhus.

Lidt længere henne ad gågaden står de også klar med samme tilbud hos optikerkæden Louis Nielsen.

Kender ikke symptomer

Resultaterne fra Synoptiks undersøgelse, baseret på cirka 1000 webinterviews, viser, at 75 procent af danskerne ikke kender symptomerne på øjensygdomme som grøn stær og hornhindebetændelse.

Synoptik anbefaler regelmæssige synstests for tidlig opdagelse af øjensygdomme. Nethindefotos og tests af øjentryk og synsfelt tilbydes for at opdage tegn på sygdomme i et tidligt stadie.

- Et forhøjet tryk kan være tegn på grøn stær. Hvis det bliver målt ved sundhedstjekket i butikken, konsulterer optikerne Louis Nielsens eget netværk af øjenlæger for at kunne hjælpe kunden godt videre, siger optisk fagspecialist hos Louis Nielsen, Gitte Brink Kristensen.

For nylig har Louis Nielsen Hørsholm investeret i en OCT-maskine, som kan finde flere tegn på sygdommen. Ved hjælp af et digitalt 3D-scan af nethinden, kan den lave en avanceret analyse af nervetrådslaget, som kan indeholde helt tidlige tegn på grøn stær.

nb/timm

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...