Benny er ny forpagter i Café Solvogn

- Det var min kone Lisbeth, der foreslog, at caféen her i Odsherred Golfklub skulle tage navneforandring fra Fru Hansen til Café Solvogn, fortæller Benny Knudsen, der er den nye forpagter.

Det er en erfaren kok, der nu vender tilbage til Odsherred.

Han er opvokset i Fårevejle og udlært på Dragsholm Slot. Har arbejdet i Norge i tre år og i A Hereford Beefstouw i Tivoli i 15 år og kommer nu fra en lederstilling af Novozymes kantine i Kalundborg.

- Jeg fylder 60 i år og derfor synes jeg, det var på tide at prøve noget andet, før jeg stopper med at arbejde.

Caféen holder åben hver dag fra kl. 12 og Benny Knudsen pointerer, at alle er velkomne til at bruge caféen, at den ikke er forbeholdt golfklubbens medlemmer, og at man heller ikke behøver at være spor interesseret i golf.

Der skal være mad for alle, og menuen skal ramme så bredt som muligt, og derfor kan man få det vanlige, som man er vant til i caféen - med lidt nyheder efterhånden.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...