Kongrescenter er populært til regionale møder

I løbet af de seneste tre år har Ringsted Kongrescenter haft mellem 180 og 220 konferencer om året. Den store popularitet skyldes ifølge direktør Marius Byriel flere faktorer, men Ringsteds centrale beliggenhed er den absolut vigtigste.

- Vi har rigtig stor gavn af vores geografiske placering på Sjælland. Mange af vores kunder ser en stor fordel i, at de kan samle deres medarbejdere fra flere forskellige sjællandske kontorer til møde i Ringsted. Hvorfor skal 80 sjællændere køre ind og møde 20 københavnere i hovedstaden, når de kan mødes midt på Sjælland og tilmed slippe for p-afgifter og tæt trafik, påpeger Marius Byriel.

Det er dog ikke kun antallet af konferencer, der tæller.

- Det er i lige så høj grad mængden af gæster, som det tiltrækker. Vores force er de store konferencer med over 300 deltagere. Vi kan håndtere op til 900 siddende gæster i vores store sal. Det er der ikke så mange af vores konkurrenter, der kan matche, med mindre der tages en idrætshal i brug, siger direktør Marius Byriel.

En anden fordel er, at Ringsted Kongrescenter har meget fleksible fysiske rammer, der indrammes efter kundens behov og huse alt fra 20 til 900 konferencegæster. Samtidig emmer lokalerne lidt af kultur, da der sideløbende holdes mange koncerter og forestillinger i kongrescentret.

- Det har helt sikkert en positiv afsmitning, for det giver en anden atmosfære, at vi også er et meget aktivt musikhus, mener Marius Byriel.

Læs hele artiklen gratis i ErhvervsAvisen Sjælland på http://www.e-pages.dk/erhvervsjaelland/309/ hvor der er et tema om konferencer og firmafester.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...