JKS er en af de førende vikar- og rekrutteringsvirksomheder i Danmark med knap 40 afdelinger. Nu har virksomheden åbnet kontor i Kalundborg i Elmegade 19, 1. sal.
Afdelingschef Anne Birgit Böttcher fortæller, at virksomheden ønsker at være så tæt på kunderne som muligt, for på den måde hele tiden at kunne følge med i, hvad der sker i det lokale erhvervsliv, derfor har JKS åbnet kontor i Kalundborg, som foruden afdelingschefen er bemandet med kundekonsulent Alex Westergaard og personalekonsulent Veronika Arp.
- Det var vigtigt for os at finde en medarbejder med et stort lokalkendskab, og det lykkedes i høj grad med Alex Westergaard, fortæller Anne Birgit Böttcher. Alex Westergaard har bl.a arbejdet en årrække hos Kalundborgegnens Erhvervsråd.
Service begge veje
JKS tilbyder at hjælpe med alle aspekter i regulering af medarbejderstaben for kunder i alle brancher inden for administration, teknik, it, industri, håndværk, produktion og lager.
- Vi hjælper både de ledige og de virksomheder, der mangler arbejdskraft. Vores service går begge veje, forklarer Anne Birgit Böttcher.
Fra vikar til fastansat
- Vikarbranchen er en god vej til at komme ind på arbejdsmarkedet. Hvad enten der er tale om kortere eller længere vikariater er der gode chancer for et fast arbejde, siger Anne Birgit Böttcher.
JKS er specialister i sikre virksomheder kvalificeret arbejdskraft og hjælpe jobsøgende i arbejde.
Man kan som jobsøgende uploade sit CV på hjemmesiden hos JKS, hvor der både er mulighed for korte og lange vikariater, men også »try and hire-forløb«, hvor virksomheden og medarbejderen kan se hinanden an, hvor formålet er en fastansætte.
Historien bag
JKS blev etableret tilbage i 1995 på resterne af et skibsvært, der lå i Hvide Sande - »Johannes Kristensens Skibsbyggeri« derfor navnet JKS.
I begyndelsen arbejdede JKS hovedsageligt som underleverandør til værftsindustrien, men siden udviklede virksomheden sig og dækker nu et meget bredt område både fagligt og geografisk.
I dag er JKS en full-service bemandingsvirksomhed inden for mange brancher .
Kundekredsen tæller alt lige fra enkeltmandsvirksomheden til den store børsnoterede virksomhed, derfor var det oplagt for JKS at etablere sig i Kalundborg, som er den største industriby på Sjælland uden for København.