Aldi på Birkerød Kongevej har tirsdag aften eller natten til onsdag haft »besøg« af ikke betalende og uvelkomne »kunder«. Det oplyser Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis i en gennemgang af døgnrapporten.
Fra klokken 20.00 tirsdag til onsdag klokken 06.15 blev et stort facadevindue knust af en eller flere indbrudstyve, der ifølge politiet stak af med en række elektronik-varer. Borgere, der måske har set eller hørt noget mistænkeligt i området i det givne tidsrum opfordres til at ringe til politiet på telefon 1-1-4.
