Gæk, gæk, gæk. Mit navn det står med prikker.
Du har sikkert hørt sætningen før, og du har måske også prøvet at modtage et gækkebrev. Men hvorfor er det nu lige, at vi overhovedet sender et gækkebrev, og hvorfra stammer det?
Ifølge en artikel fra Kristendom.dk, der er udgivet af Kristeligt Dagblad, sender vi gækkebreve, når vintergækkerne titter frem. Det gør vi som en skik for at sende en hilsen til én, man holder af.
I 1600-tallet eksisterede der nemlig en skik, hvor man kunne gække en person, det vil sige at lave sjov, ved at plukke en vintergæk og dernæst gemme den i sin hule hånd. Herefter galt det om at narre blomsten over i hånden på den person, man ønskede at gække.
Tilbage fra 1700-tallet
Selve gækkebrevet stammer dog tilbage fra 1700-tallet. Det er en dansk tradition, og det første gækkebrev blev skrevet i 1770.
Det var dog først i 1800-tallet, at traditionen begyndte at sprede sig. Det skete først i byen – og senere hen kom de også med på moden på landet.
Gækkebrevet har desuden en forløber ved navn ”bindebrevet.” Det brev stammer fra Tyskland og har samme formål som gækkebrevet. Altså at drille andre, som man holder af.
Anonyme gækkebreve
Ifølge traditionen er gækkebreve altid anonyme. Som nogle dog allerede ved, er det tilladt at hjælpe modtageren ved at skrive, at ens navn står med prikker eller andet.
Hvis modtageren til gengæld herefter ikke kan gætte, hvem der driver gæk med en, vil modtageren blive udråbt gæk.
Der er dog en tradition for, at man i stedet for at blive råbt til gæk, giver gækkebrevets afsender et påskeæg, når identiteten på vedkommende afsløres.
Der er altså ingen officielle regler for, hvornår man senest skal have gættet afsenderens identitet, men mange plejer dog at afsløre det i påskedagene og måske endda lidt før.