Mistænkt i fængsel for at trampe 60-årig i ansigtet

Det voldsomme overfald skete i en lejlighed på Vestergade. Det vides dog ikke, om det var i denne bebyggelse.

Det voldsomme overfald skete i en lejlighed på Vestergade. Det vides dog ikke, om det var i denne bebyggelse.

En 40-årig mand er blevet fængslet til den 4. april for grov vold mod en 60-årig mand.

Retten i Roskilde varetægtsfængslede ham mandag, efter han søndag deltog i et voldsomt overfald på en 60-årig mand, der blev trampet og sparket flere gange i ansigtet.

Det skete klokken 20 i en lejlighed i Vestergade, hvorfra den 60-årige blev kørt på sygehuset med alvorlige skader i ansigtet.

Da politiet kom frem til lejligheden, var døren sparket ind. Mens kriminalteknikere undersøgte stedet, søgte betjente med politihunde området for spor, men i første ombæring fandt man ikke frem til nogen mistænkte.

Senere fik politiet dog fat i den 40-årige mand, som skulle have haft en kontrovers med den 60-årige inden overfaldet.

Han blev anholdt, da han kom gående forbi lejligheden og blev genkendt af en patrulje, som stadig var på stedet.

Politiet har ikke yderligere oplysninger om de fire personer, som også skulle have deltaget i overfaldet ifølge anmeldelsen søndag aften.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...