Tyrkisk kulturhus eller moske

Michael Jensen (O), Medlem af kommunalbestyrelsen gruppeformand for DF i Ballerup

Det så vi senest på kommunalbestyrelsesmødet den 26 februar, da punkt 18 kom til live i salen. Selv om dette kun var en orientering, så kom der floskler omkring retten til at udøve sin religion, samt retten til at samle sig i foreninger.

Vi valgte i Dansk Folkeparti at forholde os passive i debatten, da salget allerede er en kendsgerning, og uanset hvad vi kunne komme med ad af fine ord, så er der intet, der kan lave om på dette faktum.

Glæder mig over seneste udgave af Ballerup Bladet, der giver mig anledning til at komme med et par tanker omkring det nye kulturhus.

Efter min bedste overbevisning er der nu en moske på vej her i Ballerup. Hvis man laver en imamindgang samt en imambolig, og efterfølgende ifølge plantegningerne (alle i øvrigt kan finde under punkt 18), planerer et bederum, kvindeforening og et wuduu (et sted man vasker sig før bøn). Så kan der efter min mening, kun være tale om en moske.

Hele denne sag har intet med religionsfrihed at gøre, men er et spørgsmål om at kalde tingene ved deres rette navn.

Jeg ser ingen grund til skjule moskeen under navnet kulturhus, da Tyrkisk Kulturforening er i deres fulde ret til at bygge på Bispevangen.

Jeg kan godt have mine bekymringer, angående hvad dette kulturhus kan bidrage med af integration i det danske samfund. Hvis man lukker ned om sin egen religion og dyrker kultur, der ikke ligger til højrebenet i Danmark, så kan det blive svært at integrerer i fremtiden.

Vi skal huske på, at integrationen eller accepten af vores samfund, aldrig kan være noget der skal komme fra danskerne, men fra de folkefærd der ankommer til vores grænser.

Mit håb er at Tyrkisk Kulturforening i Ballerup, vil implementere integrationen i deres daglige arbejde. Samt vise vejen frem for andre foreninger, så vi kan få et land der er samlet og ikke delt.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...