Jem og Fix åbner ny butik i Fredensborg i april

Går alt efter planen, så kan byggemarkedskæden Jem og Fix i i april slå dørene op for den nye butik  i Fredensborg.  Foreløbig tyder det på, at tidsplanen holder, for onsdag kunne bygherren K3 ejendomme holde rejsegilde på den nye bygning. Og den fik fine kommentarer med på vejen, blandt de inviterede - ikke mindst på grund af en ny facade beklædning.

"Facaden er beklædt med paneler af typen Rok Panel, der stort set er vedligeholdesfrit," fortæller bygherren Brian Schou, fra K3 ejendomme og tilføjer: .

"Det billigste havde været at bare at male facaden, men vi har valgt, at opgradere facaden for en million kroner ekstra, så bygningen bedre passer ind i opgivelserne," siger han.

Også borgmester Thomas Lykke Pedersen var glad for den nye bygning.

"Et rejsegilde er et klart symbol på optimisme, fremgang og fremtiddstro, og hvis der er noget der kan gøre en borgmester varm om hjertet, så er det optimisme, fremtidstro og fremgang i ens kommune," sagde han.

Efterfølgende blev der udråbet et trefoldigt leve, hvorefter de inviterede kunne få 'en håndbajer og en hotdog'.

Sammen med Jem og Fix rykker også landbrugskæden 'Land og Fritid' ind i bygningen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...