Politidrab: Gerningsmand i forvaring

Et nævningeting i Østre Landsret har torsdag afsagt dom i sagen, hvor en nu 27-årig mand blev fundet skyldig i drab på politiassistent Jesper Jul, begået om morgenen den 6. december 2016 på rampen til nedkørslen til politigården i Albertslund.

Nævningetinget i landsretten fandt det, ligesom nævningetinget i Retten i Glostrup, bevist, at den 27-årige mand var skyldig i forsætligt manddrab.

Drabet blev begået med et skud fra en pistol, der var stjålet fra Rødovre Skytteforening, som drabsmanden var medlem af.

Baggrunden for drabet var angiveligt aversion mod politiet, og den dræbte var et tilfældigt offer.

I Retten i Glostrup var den 27-årige mand idømt forvaring, og et enigt nævningeting i landsretten stadfæstede dette.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...