I H.C. Andersens udgave af »Den lille havfrue« ofrer havfruen sin hale til fordel for ben i håb om at vinde prinsen. I Maglegårdsbadet i Roskilde er det næsten lige omvendt, når Roskilde Svømnings havfruesvømmehold er i bassinet.
Her har deltagerne helt frivilligt iført sig en halefinne og plasker lystigt i vandet.
Roskilde Svømning kørte et hold i november og december, hvor der var syv-otte deltagere.
Nu er der lavet et hold, hvor der foreløbig er seks piger tilmeldt. Holdet har plads til 20, og svømmeskoleleder Anette Severinsen håber, der kommer kommer flere til.
Havfruesvømmeholdet har hele bassinet i Maglegårdsbadet søndag klokken 12.15-13. Hvis dette hold bliver fyldt op, har klubben mulighed for at lave et hold om torsdagen.
- Havfruesvømning stammer fra Filippinerne, hvor det har bredt sig til blandt andet Europa, fortæller Anette Severinsen og forklarer, at det er en træningsform, som giver meget til core, altså mave og ryg.
Den har både nogle nogle elementer fra synkro-svømning og fra svømmedisciplinen fly.
- Men det er også meget leg og eksperiment, siger Anette Severinsen.
Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i DAGBLADET Roskilde onsdag den 10. januar. Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy