Ifølge Danske Spil har Anna Ritsmar fra Hillerød gode chancer for at vinde lørdagens danske Melodi Grand Prix. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
17-årige Anna Ritsmar synger sang nr. 2, to, Starlight, der sammen med sang nr. et, Riot, har de bedste odds. Starlight giver kun pengene 3,50 gange igen, Riot 3,75. Det forlyder, at sangene med numrene 5, 7 og 8 er dark horses.
»Vi har sang nr. 1 og 2 som favoritter til at gå til finalen. Det bliver blandt disse sange, vi finder vinderen,« siger Mathias Reimer Larsen, der er oddssætter i Danske Spil. Han vil dog ikke pege entydigt på, at vinderen nødvendigvis findes her.
»Ser man på statistikken, så er der ikke noget sangnummer lavere end nr. 4, der har vundet siden 2009, hvilket burde udelukke nr. 1 og 2. Omvendt så plejer sang nr. 10 altid at komme i finalen, men her er Albin Freddy svensk, og svenskerne har ikke vundet Dansk Melodi Grand Prix endnu, og plejer ikke at klare sig godt, men vi giver alligevel odds 8 her, fordi sangen kan noget,« siger Mathias Reimer Larsen.
