Smykkepigen og dansedrengen underholder

Christina Hembo og Thomas Evers Poulsen er klar til at underholde uden dans. De vil gøre deres til at både mænd og kvinder går hjem med et stort smil.

Det er efterhånden en del år siden, vi har set parret sammen på dansegulvet. Men de ses stadig, og nyder at tage på turné sammen - bare på en helt anden måde.

De butikker, der har en shop-in-shop med smykker fra Christina Jewelry & Watches, får tilbudt et besøg af Thomas Evers Poulsen og Christina Hembo.

Det ville Keis Guld, Sølv og Ure i Næstved ikke sige nej til. Butikkens piger synes, det er meget spændende, at de snart skal opleve de to kendisser underholde.

Thomas Evers Poulsen har i over 11 år danset gulvet tyndt og charmet sig ind i danskernes stuer. Blandt andet sammen med Christina Hembo.

Han evner om nogen på sin egen lune facon at bringe rytmen videre ind i sit foredrag Smil, Latter Og Rene Sokker.

Et underholdende foredrag, om hvordan man kan bruge smil og latter i sin hverdag, samt have en positiv tilgang til livet og et glimt i øjet.

Christina Hembos hverdag handler også om at forme og performe, men ikke på et dansegulv, som det gjorde i den periode, hvor hun sammen med Thomas Evers Poulsen blev nummer tre i Vild med Dans.

Hun er designer, stifter og medejer af Christina Jewelry & Watches, der i løbet af få år har udviklet en god idé til en succesrig virksomhed, som i dag lægger navn til et af Danmarks førende smykke- og ur-brands.

Christinas foredrag Fra Drøm Til Virkelighed er historien om et liv som designer, mor og virksomhedsejer. Om at finde vejen og motivationen til succes i privat- og erhvervsliv.

Arrangementet er onsdag 4. april kl. 19 i Kompagnihuset og billetter, der også inkluderer en let tapas-anretning, vand og vin, købes hos Keis i Skomagerrækken.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...