Shaperion fra Holsted Skole vinder af Byg En By

Af Jan Jensen

8. klasser fra Susåskolen afd. Glumsø og Holsted dystede onsdag aften i konkurrencen Byg En Byg. For tredje år i træk var det Center for Dagtilbud og Skole der stod bag konkurrencen, hvor det gjaldt det om at levere nytænkende bud på fremtidens bæredygtige by.

Det blev elever fra valgholdet Science og Innovation fra Susåskolen afd. Holsted, som løb med sejren. De er vinder først og fremmest æren, et virksomhedsbesøg på Ardagh Glass A/S og ikke mindst et kilo slik.

Konkurrencen forener brobygning til EUC, innovation og bæredygtighed, og den er skræddersyet, så den forbereder eleverne til den fællesfaglige naturfagsprøve i 9. klasse.

Eleverne indleder forløbet med et heldagsbesøg på EUD og et halvdagsbesøg på HTX. På EUD skal de konstruere og bygge et solvarmeanlæg og en isoleret væg samt arbejde med LED-lys. Udvalgte elever fra EUD hjælper og superviserer folkeskoleeleverne undervejs.

På HTX føres eleverne igennem en innovativ proces, hvor de skaber ideer til fremtidens bæredygtige by og får værktøjer til den videre proces med at udvikle og bygge modeller af deres egne bud på fremtidens bæredygtige by.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...