Få en gratis prøvetime i et varmtvandsbassin

Holte: Gigtskolen tilbyder, at man kan få en gratis prøvetime i varmtvandsbassinet i Skovbrynet.

Man kan blive en del af et småt hensyntagende hold, som er for mennesker med fysiske og psykiske skavanker. Det kan være, at man har udfordringer med mobiliteten og har svært ved at deltage i almindelig holdundervisning.

Bassintræning som træningsform er ideel for personer med gigt eller andre problemer i ryg, hofter, led og muskler. Det varme vand virker smertelindrende, hvorfor bassintræning er særlig relevant for personer, der er smerte- og funktionspåvirket.

Vandet giver større bevægelighed, og man kan lave øvelser, som man ikke kan på land. Vandmodstanden øger samtidig muskelstyrke, balance, koordinationsevne og kropsbevidsthed.

Det er muligt at få en gratis prøvetime tirsdage kl. 18.20, torsdage kl. 17.40 og kl. 18.20, mens det fredag er muligt kl. 13, 13.40, 14.20, 15, 15.40 og 16. Læs mere på gigtskolen.dk.

nb

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...