Iført hvide bomuldshandsker løfter museumsinspektør Birgitte Rosenhegn forsigtigt en jordet, elektrisk hækkeklipper. På bordet foran hende ligger det, som ved første øjekast kunne ligne indholdet af et gammelt haveskur: En giftsprøjte, en rive og en pose med blomsterfrø finder man blandt andet på bordet, som er afdækket med hvidt papir.

Snart får haveredskaberne nyt liv som dele af en kommende særudstilling på Greve Museum, der skal handle om parcelhushaven.

- Vi har været heldige, at en borger har gemt de her ting, siger Birgitte Rosenhegn og fortæller, at redskaberne alle stammer tilbage fra 1980'erne.

Udstillingen om parcelhushaven åbner til juni, og Birgitte Rosenhegn er allerede i fuld gang med at samle genstande, beretninger og fotos, der kan være med til at fortælle historien om parcelhushaven. En have, der begyndte at blomstre i 1960'erne og fortsat står i fuldt flor, når man ser på Greve Kommune i dag.

Med himlen som loft

Før de første parcelhushaver begyndte at spire, var det især landbohaverne, som dominerede egnen omkring Greve. Landbohaven lå i forbindelse med en gård, og den var først og fremmest en produktionshave, hvor man dyrkede frugter og grøntsager. Samtidig var den et statussymbol, og derfor var det vigtigt, at haven tog sig godt ud, når man så den fra vejen.

Landbohaven havde dog sjældent en terrasse, og den blev stort set ikke brugt som et opholdsrum. Det ændrede sig, da de første parcelhushaver begyndte at skyde op.

- Den helt store forandring med parcelhushaverne er, at man langsomt begynder at lave nogle terrasser. Til at starte med er de ikke særligt brede, men i dag fylder vi jo primært haven med sten, fordi vi skal have mulighed for at grille, have store borde og loungemøbler. Det er nok en af de største udviklinger, vi kan se, i hvordan folk bruger haven, siger Birgitte Rosenhegn.

Hun fortæller om Bo Bedres Havebog, som allerede i 1960'erne beskriver haven som en forlængelse af huset og et uderum. Hækken eller hegnet er væggene, græsset er gulvet, himlen er loftet, og planter og træer er møblerne.

- Allerede på det tidspunkt taler de om, at haven er forlængelsen af huset, og den forståelse har vi virkelig udvidet efterhånden - netop med terrassen, varmeblæsere til de kolde årstider, loungemøbler og drivhuset, siger Birgitte Rosenhegn og fortæller, at netop drivhuset har udviklet sig til i dag at fungere som en ekstra stue i haven, som tillader, at man kan opholde sig i uderummet trods regn og vind.

Børnenes indtog

Ser man på den moderne parcelhushave, er en anden markant udvikling, at børnene fylder mere, fortæller Birgitte Rosenhegn. Forældrene indretter sig i højere grad på børnenes præmisser, hvilket for eksempel ses på det store antal af trampoliner, der igennem de seneste år har gjort indtog i de danske parcelhushaver.

- De gamle haver var ikke lavet til børn. Selvfølgelig kunne børnene godt være i haven - frisk luft er jo sundt - men det var ikke, som vi kender det i dag. I dag har nærmest alle haver jo en trampolin, siger Birgitte Rosenhegn, der fortæller, at haven blev mere og mere fokuseret på børn i løbet af 1960'erne og 1970'erne, hvor der kom legestativer og vipper i haven, fordi børnene skulle more sig.

Til gengæld er det blevet mindre almindeligt, at børn leger på vejen, fortæller museumsinspektøren.

- Den store årsag til, at børn er flyttet væk fra vejene, er, at vi har fået flere biler. I 1960'erne var der ikke så mange, der havde en bil, og i takt med at vi har fået flere biler, er det også farligere at være ude på villavejene, forklarer Birgitte Rosenhegn, som fortæller, at denne udvikling har sat sit præg på haven i form af carporte og indkørsler.

Dybt personlig

Trods de mange fælles træk, som parcelhushaverne har, er haven samtidig et rum, hvor vi kan udtrykke vores individualitet og de værdier, som vi dyrker i livet.

- Haven er dybt personlig, og haven er et billede på, hvem vi er, siger Birgitte Rosenhegn og forklarer, at der stadig kan være en del status forbundet med haven.

- Du kan ikke se, om folk har ryddet op i deres køkken, på badeværelset eller i stuen, men du kan meget hurtigt se udefra, om folk har styr på deres have. Så haven bliver hurtigt et billede på, om du har styr på dit liv - og derfor er haven også vigtig som vores ansigt udadtil, siger museumsinspektøren.

Hun fortæller, at sociologen Bella Marckmann har undersøgt haveejerne i Danmark og identificeret fire forskellige typer af haveejere: Nusseren, der har god tid til at passe og pleje sin have, slapperen, der helst vil have det nemt og slappe af i haven, øko-romantikeren, der sætter pris på en naturlig have, og ordensaktivisten, som går op i sin have og eksempelvis gerne bruger gift for at holde ukrudtet nede.

Uanset hvilken tilgang man har til havearbejdet, kan det måske være en idé at gå i haven med rive og skovl noget oftere. Undersøgelser har nemlig vist, at det er sundt for os at være i haven og tage os af planter, fortæller Birgitte Rosenhegn.

- Efterhånden bruger man haveterapi mange steder - blandt andet til veteraner, når de kommer hjem fra krig. Havearbejde er beroligende, og det er der mange af dem, vi har talt med, som fortæller. De slapper meget af. Det kan nærmest være som meditation, siger hun med henvisning til de interviews med haveejere i Greve, som også bliver en del af udstillingen.

Har man lyst til at bidrage til den kommende udstilling om parcelhushaven, og har man gemt gamle havemøbler eller fotos af haven, som museet må få eller låne, er man velkommen til at kontakte Greve Museum, som endnu er i fuld gang med at samle materiale ind.

- Greve Museum er jo et relativt nyt museum, og nogle af de ældre museer, hvor man har samlet ind de sidste 100 år, har lidt større samlinger. Til gengæld har vi borgere, som er rigtig gode til at komme med genstande og fotos, og det er vi rigtig glade for, siger Birgitte Rosenhegn.

Man kan læse mere om udstillingen og de genstande, som museet særligt søger, på hjemmesiden www.grevemuseum.dk. Udstillingen åbner den 12. juni og vises frem til den 30. december.