Før jul introducerede Handelsstandsforeningen i samarbejde med House of Møn poser af majs til erstatning for plastic. 25.000 poser blev indkøbt og importeret fra Italien.
Halvanden måned senere er poserne ved at være udsolgt. De bliver solgt rundt om i byens butikker, og især SuperBrugsen har været garant for, at poserne blev afsat, skriver Sjællandske.
- Nu har vi bestilt andet oplag, og det er også 25.000, siger en glad formand for Handelstandsforeningen Elly Nielsen.
Poserne bliver lidt større, og derfor er det ikke helt klarlagt, hvilken afgift der skal betales til staten.
- Vi troede, at da vi købte de første poser, at afgiften er en miljøafgift, men det viser sig at være en emballageafgift, City manager Thomas Jakobsen er ved at finde ud af, hvad afgiften er på de nye poser. Først da kan vi begynde at sælge 2. oplag, forklarer Elly Nielsen.
Poserne er kommet og står i et lokale hos House of Møn.
Det skriver Sjællandske
