Rørby Johansen bliver løftet ind i fremtiden

Efter rigtig mange år ved rattet stopper Jørgen Rørby Johansen som direktør for familiens store vognmandsfirma og overlader styringen af kraner og biler til sønnen Carsten Rørby Johansen.

Skiftet sker med virkning fra den 1. februar få dage før Jørgen Rørby Johansen fylder 70. Det gør han den 3. februar, og samme dag er det 26 år siden, at Carsten Rørby Johansen startede i firmaet, så han ved en del om, hvad det er, han nu skal styre.

Det er et passende tidspunkt nu, mener Jørgen Rørby Johansen, som dog fortsætter i firmaet fem år endnu.

- Der kommer flere og flere regler for alt muligt, siger han som en del af begrundelsen for nu at overlade direktørposten til sønnen. Generationsskiftet har været under forberedelse i en fem-seks år nu med gradvis overdragelse af aktierne i firmaet, så Carsten Rørby Johansen pr. 1. februar også har aktiemajoriteten i Rørby Johansen A/S.

De to fortsætter med den nuværende fordeling af arbejdsopgaverne, hvor Jørgen Rørby Johansen tager sig af alt vedrørende materiellet, mens Carsten Rørby Johansen er den udadvendte med kundekontakten, tilbud, priser og kundepleje.

Den allernærmeste fremtid byder på en reception i morgen fredag 2. februar kl. 12-16 på Susaadalen, Alléen 14 i Skelby, hvor der er reception for begge de to indehavere i anledning af henholdsvis den nye direktørtitel og den runde fødselsdag.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...