10 fællesskaber rundt om i Region Sjælland er hver blevet tildelt 10.000 kroner fra det sjællandske energiselskab SEAS-NVE's donationsprogram. Det andelsejede selskab uddeler donationer to gange årligt, og mere end 600 foreninger havde søgt om støtte til årets første uddeling: Det oplyser Seas-NVE i en pressemeddelelse.
- Det er overvældende med så meget entusiasme og så mange gode initiativer og vilje til at gøre noget for fællesskabet i vores region. Det støtter vi, fordi der vokser rigtig meget positivt ud af frivilligt arbejde og engagement, lyder det fra Seas-NVE's direktør Jesper Hjulmand i en pressemeddelelse.
Støttemodtagerne er Ejby Skolebestyrelses Skatermiljø-projekt til tilleskøjter, løbehjul og skateboard, Stop spild lokalt Ringsted, Bjæverskov og Omegns Medborgerhus, Folkemøde Møns Ungefolkemøde, Nykøbing Gymnastik Forening (NGF) i Odsherreds Trampolin-projekt til børn og unge, Forest Wizards i Haslev, KFUM-Spejderne i Tuse Bjergs projekt: Sov ude i 365 dage samt Tømmerup gymnastik- og ungdomsforening Esportsprojekt.
Derudover har to lollandske projekter fået penge.