Åbner ny sportsbutik: Vi tror på Vordingborg

Intersport Seiffert har nu åbnet sin store butik på Algade, hvor indehaveren har købt bygningen, også fordi det er et signal om at de tror på byen.

 

Vordingborg

De var klar på slaget 09.30 og der var både flag i hele butikken og rullet rød løber ud til de første kunder, da Intersport Seiffert åbnede på Algade 79 midt i Vordingborg, med deres 700 kvadratmeter store butik.

Butikken er rykket fra den lille passage på Badstuegade, og har ud over en bedre placering også fået flere kvadratmeter.

- Det gamle var omkring 500 og den nye er 700, og vi har overordnet fået et bredere udvalg, fortæller butiksbestyrer Johnny Thirup, der på åbningsdagen stod klar med kage og drikke til de første kunder, som var ganske nysgerrige på de nye lokaler.

Butikkens ejer Flemming Seiffert var - sammen med sin  kone - også mødt frem til åbningen og har selv været inde over renovering og tilpasning. Det nye her er også, at hvor de før lejede lokalerne i Badstuegade, så er det nu butiksindhaveren der ejere bygningen på den nye placering.

 

Ville købe

- Jeg har forhandlet med Jakob (Mikkelsen, den tidligere ejer, red.) gennem et års tid, inden vi blev enige, fortæller Flemming Seiffert.

- Og jeg har købt ejendommen, efter vi har været lejere i byen i 30 år. Det er jeg rigtig glad for. Det er jo også et klokkeklart signal om at vi tror på Vordingborg, siger Flemming Seiffert.

Han driver fire Intersportbutikker: En i Næstved by, en i Næstved Storcenter, en i Vestsjællandscenteret i Slagelse og altså den i Vordingborg.

 

Tre dages flytning

Ud over at den nye butik har direkte indgang fra Algade, har den også den fordel at den går hele vejen bygningen og har indgang fra parkeringspladsen og arealerne ud til Valdemarsgade. Her er det hele nyindrettet i forhold til da der før var henholdsvis malerforretning i den ene del og tøjforretning i den anden del.

Og det er gået stærkt med at blive klar. Håndværkerne har klaret deres på en måneds tid, mens butiksmedarbejderne knoklede igennem og flyttede hele den gamle butik og satte op i den nye på kun tre dage.

- Tre dage, 12 mand. Det var virkelig flot, siger Flemming Seiffert, mens Johnny Thirup, påpeger at med åbningen så bliver det nærmest som at have en kort arbejdsdag.

Butikkens udvalg vil være alt til sport, som hidtil, men med flere ekstra varer.

- Og så er konceptet jo at folk har en del fritid - vi vil gerne klæde dem på både når de er til frittidsaktiviteter og på vej dertil, fortæller indehaveren.

                                    

 

 

Åbner også ny butik i Stege

Til sommer overtager Flemming Seiffert også Intersport i Stege.

 

Stege

Det har indtil videre været lidt en hemmelighed, men planerne er sådan set klar.

Til sommer er det også Flemming Seiffert der ejer Intersportbutikken i Stege, som han står til overtage og drive videre som butik nummer fem.

- Det er en lille knopskydning, vi får til sommer. Vi er klar til august og venter at åbne den 1/8, siger han.

Han er dog ikke nervøs for at det er de samme kunder i de to butikker, men kan sagtens se fordelene ved også at have butikken i og dermed kunne forsyne hele området.

   

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...