Kommunernes Landsforening Rudersdals borgmester Jens Ive er genvalgt som medlem af bestyrelsen i Kommunernes Landsforening. Jens Ive er en af Venstres fem medlemmer af bestyrelsen, der i alt består af 17 medlemmer fra landets kommuner.
KL's bestyrelsesmedlemmer er valgt for perioden 2018-2022. De 17 medlemmer blev valgt tordag d. 8 marts på KL's Kommunalpolitiske Topmøde. Bestyrelsen konstituerede sig, torsdag den 8. marts 2018 kl. 15.30 og Jens Ive er glad for at kunne fortsætte arbejdet i KL.
"Jeg er genvalgtog har siddet der i fire år før," siger han.
Pladsen i bestyrelsen er en del af arbejdet med at repræsentere landets kommuner som en samlet enhed over for folketing og regering. Men det har også lokal effekt, mener borgmesteren.-
"Det betyder også noget for Rudersdal, at vi er med. Vi får adgang til at påvirke udviklingen i KL," siger han.
I Kl er partitilhørsforholdet ikke det væsentlige. De 17 bestyrelsesmedlemmer skal stå sammen, når de skal gøre deres indflydelse gældende.
"Vi plejer, at sige at vi lægger rygmærkerne i våbenhuset, når vi går ind i bestyrelseslokalet. Og så er det kommunernes fælles interesser vi arbejder for. Det handler om, ar vi skal påvirke folketing og regering, så det matcher de konkrete udfordringer, der er i kommunerne. Det er f.eks. helt aktuelt afbureaukratisering og skolernes udvikling," siger han.
KL er den største offentlige arbejdsgiver i Danmark med over 500.000 ansatte og landet kommuner, der er samlet i KL, står samlet for over halvdelsen af af de offentlige budgetter.
"Det vi skal i KL er at trække det hen ad den praktiske verdens vej. Det er ikke altid det samme som det man gør på Slotholmen," siger Jens Ive.
De 17 medlemmer af KL's bestyrelse er:
Socialdemokratiet:
Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune
Frank Jensen, Københavns Kommune
Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg Kommune
Thomas Gyldal Petersen, Herlev Kommune
Joy Mogensen, Roskilde Kommune
Jacob Bjerregaard, Fredericia Kommune
Birgit Stenbak Hansen, Frederikshavn Kommune
SF:
Tonni Hansen, Langeland Kommune
Enhedslisten:
Per Clausen, Aalborg Kommune
Venstre:
Martin Damm, Kalundborg Kommune
Lars Krarup, Herning Kommune
Jørn Pedersen, Kolding Kommune
Jens Ive, Rudersdal Kommune
Erik Flyvholm, Lemvig Kommune
Konservative:
Michael Ziegler, Høje-Taastrup Kommune
Dansk Folkeparti:
Jette Skive, Aarhus Kommune
Det Radikale Venstre:
Leon Sebbelin, Rebild Kommune