Charlotte Roel Adams har været sognepræst i Store Heddinge i to måneder. Det er hun glad for, for hun er blevet godt modtaget af sin menighed, og hun har sammen med sin mand indrettet præstegården på en både hyggelig og funktionel måde.

- Jeg kan godt sige dig, at jeg har haft travlt, fortæller hun avisens udsendte, som hun har budt på en kop kaffe i præstegårdens køkken.

Sognet er stort - og med til stillingsbeskrivelsen hører, at hun ind imellem vikarierer for sin præstekollega i Lyderslev og Frøslev sogne, når hun har fri. Både om søndagen og de såkaldt løse tjenester, hvis der kommer et bryllup eller en bisættelse i løbet af ugen.

- Det er cirka hver tredje uge, at jeg skal prædike i én af de to kirker. Men jeg skal også på hjemmebesøg - og så vil jeg gerne ud at se den egn, som jeg er flyttet til, siger hun.

Ikke noget problem

Det er her, at årsagen til journalistens besøg i den fredede præstegård skal findes. For sognepræsten har en udfordring, som hun insisterer på at kalde det. Ikke et problem, for det kan løses - og værre er det så heller ikke.

For Charlotte Roel Adams har hverken bil eller kørekort. Det vil sige: Da hun boede i USA - hvor hun mødte sin nuværende mand - havde hun et amerikansk kørekort. Men det er mere end 30 år siden, og da parret flyttede til Danmark, var det udløbet - og hun fik den besked af de danske myndigheder, at det ikke bare kunne konverteres til et dansk.

- Det var ærgerligt, men da vi indtil fornylig boede i København, klarede vi os fint uden bil. Derinde kan man altid komme rundt med offentlig transport. Det er lidt anderledes hernede, siger hun.

Hendes mand: Floyd Adams har kørt bil, siden han var 16 år. Nu har han anskaffet en bil, som han bruger, når han er på job som musiker. Men Charlotte Roel Adams har stadig brug for at komme rundt ved egen kraft.

- Jeg skal også have mig en bil, men først må jeg have et kørekort. Derfor har jeg tilmeldt mig en køreskole og begynder at tage timer her i marts. Men der går jo nok nogle måneder, før en kvinde i min alder er klar til at køre selv, siger hun.

Pastorpassiar

I den mellemliggende tid skal hun stadig kunne komme rundt. Ikke mindst når hun skal passe de to kirker i Lyderslev og Frøslev. Derfor har hun taget et - i nogles øjne måske - utraditionelt initiativ.

- Jeg søger et lift. Måske er der nogle af avisens læsere, der kan tage mig med? Så tilbyder jeg til gengæld en pastorpassiar, hvor man kan få en samtalepartner på turen. Både frem og tilbage, siger Charlotte Roel Adams.

Hun har fundet fremmedordbogen frem og kan efter et opslag i den fortælle, at en passiar stammer fra hollandsk og bedst kan oversættes med en hyggesnak.

- Men hvis der er behov for noget, der stikker lidt dybere, er jeg også klar til det. Alle, der har et kørekort og adgang til en bil plus lidt nysgerrighed på, hvem den nye præst er, må gerne henvende sig, siger hun.

Sognepræsten tilføjer, at det selvfølgelig er optimalt, hvis chaufføren går med ind i kirken og deltager i søndagens gudstjeneste, så hun også kan køre med hjem.

- Men det kan nok ikke lade sig gøre, hvis det er en fortrolig samtale, som jeg skal have. Så må vi finde på noget andet, siger hun.

Hvor der er vilje...

Charlotte Roel Adams virker en lille smule stødt, da journalisten drister sig til at spørge, om hun havde overvejet, at det kunne blive besværligt at komme rundt på Stevns, da hun søgte embedet sidste år uden at have et kørekort.

- Jo, selvfølgelig var jeg fuldstændigt klar over, at logistikken kunne blive en udfordring. Jeg har registreret, at folk uden kørekort vækker undren her på Stevns. Men det er altså ikke det vigtigste ved at være præst. Det er en udfordring, der skal løses. Hvis man har viljen, kan meget lade sig gøre. Det er sådan, at jeg angriber livet, siger hun.