Tiden arbejder for Virum Station

Uret på Virum Station er nu sat i gang igen. Og mens tiden ubønhørligt går sin gang, så er fremtiden også ved at indhente den meget nedslidte Virum Station.

Renoveringen er startet. Godt nok lidt forsinket. Men det skyldes ifølge DSB den usædvanligt kolde marts måned.

"Vi er gået i gang, men har været lidt forhindret i at arbejde på facaden på grund af frosten," siger Niels Dam, chef for afdelingen Bygherre & Entreprise, DSB. Ifølge ham er Virum Station en af de sidste stationer på strækningen mellem Nørreport og Holte, der renoveres. Østrebro er ved at få den helt store tur og forventes færdig om et års tid. Og snart rykker håndværkerne også til Bernstorffsvej Station for at få gjort den tidssvarende.

I august sidste år skrev vi glædesstrålende, at NU renoveres Virum Station. Læs historien her

"Virum Station står ikke overfor en meget stor ombygning, men selve huset og hele udtrykket omkring stationen vil se anderledes ud, når vi er færdige," siger Niels Dam, der medgiver, at det er på høje tide, at der bliver gjort noget ved stationsbygningen. Og cykelparkeringen.

"Vi synes også, at Virum Station er nedslidt og vil jo gerne præsentere os pænt for kunderne, så når byggeriet er færdigt omkring den 1. juni, vil brugerene opleve et lysere, mere tidsvarende og venligere trapperum. Desuden bliver der mere liv, fordi de kommer endnu et lejemål. Rasmus Cykler bliver også sat i stand, men vil fortsat være at finde på samme sted," siger Niels Dam fra DSB.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...