Ind til benet på Vestegnen

Huxi Bach vil ind til benet. Ind til det vigtige. Eller i hvert fald ind til det, han synes er vigtigt.

Det forsøger han at komme i sit nye one-man show - Ind Til Benet - som kan opleves torsdag den 18. januar kl. 20 i Portalen i Greve og fredag den 26. januar kl. 20 i Viften i Rødovre.

Når man forsøger at skære ind til benet, skal man selvfølgelig være forsigtig, for man kan nemt komme til at skære sig selv i fingeren, eller endnu værre: save den gren over man selv sidder på!

Men det er vigtigt, at komme derind, hvor det gør lidt ondt. Og når man er kommet derind, så skal man grine af det. Højt og længe. For ellers kommer vi ingen vegne.

Huxi har igen taget guitaren med - for alting går lidt lettere med en sang. Og hvis det ikke rækker, så dukker der nok også et par lysbilleder op.

Huxi Bach er kendt som samfundskommentator og yderst charmerende satiriker, med altid tankevækkende kommentarer og underfundige pointer. Med sin unikke stil har han udvidet comedy-genren i Danmark.

»Ind Til Benet« er Huxi Bachs fjerde one-man show. Med sig i bagagen har han de tre anmelderroste shows: »Huxi Bachs Store Kærlighed« (2012), »Hjælp« (2014) og senest »Valg« (2016).

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...