Hedeland Skicenter holder ikke åbent i denne weekend, men der ligger stadig masser af sne på skibakken.
Derfor har Roskilde Skiklub, som driver Hedeland Skicenter, valgt at åbne skibakken for »fri leg«, så alle kan køre på kælk, stå på ski, eller hvad de nu har lyst til, så sneen ikke går til spilde.
I sidste uge var skibakken fra torsdag til søndag, men det har skiklubben valgt ikke at gøre i denne uge - både fordi det ikke har været muligt at skaffe nok frivillige, men også på grund af vejrudsigten, der lover, at det bliver endnu varmere de næste dage.
