Papirblomster til begravelser kan være et smukt og klimavenligt alternativ

Papirblomster kan være et klimavenligt alternativ til blomster i forbindelse med begravelser. Det fortæller bedemand. Pressefoto

Papirblomster kan være et klimavenligt alternativ til blomster i forbindelse med begravelser. Det fortæller bedemand. Pressefoto

Lange rækker af sirligt anlagte buketter i kirken er et smukt syn, men i mange tilfælde er det en kortvarig glæde, da de smukke blomster efterfølgende ender på krematoriet eller i kirkegårdens kompost.

Sådan behøver det dog ikke at være. Bæredygtighed er nemlig rykket ind i bedemandsbranchen.

Det fortæller Christian Uldahl, der er eksamineret bedemand og indehaver af Uldahls – personlige begravelser, som ligger i Hørsholm.

- Det har længe været en selvfølge, at vi sammen skal tage et fælles ansvar for at passe bedre på vores klima, og det gælder også, når vi siger farvel til hinanden for sidste gang. Derfor har bæredygtighed fået øget fokus i de senere år, og den trend gælder også i bedemandsbranchen, lyder det fra bedemanden, der allerede i dag har indført en række bæredygtige tiltag i sin forretning.

- Vi fører allerede branchens mest miljørigtige og økologiske kister og urner i forgængelige materialer som eksempelvis organisk plantemateriale, bambus, ler, genbrugspap og -papir. Vores rustvogne er de nyeste hybridbiler, og vi har øget fokus på betænkning til velgørende organisationer i stedet for blomster i kirken. Alle tiltag i respekt for miljøet, fortæller Christian Uldahl.

Nu er turen kommet til blomster

Nu er turen også kommet til blomster.

- Hos Uldahls – personlige begravelser tager vi nu endnu et stort skridt mod mere miljøvenlige begravelser og bisættelser, når vi som de første tilbyder vores kunder papirblomster som et godt alternativ til almindelige blomster til kistepynt. I stedet for at købe friske blomster kan de smukke papirblomster lejes til ceremonien og efterfølgende rengøres og genbruges, forklarer Christian Uldahl.

Det nye tiltag er blevet muligt gennem et samarbejde med blomsterkunstneren Christine Clemmensen og Lea Rathnov. Blomsterne er produceret i miljøvenligt FSC-papir, og så kan de genanvendes adskillige gange, inden de engang bortskaffes på en miljøvenlig måde.

- Med papirblomster kommer vi endnu et vigtigt skridt nærmere en smuk og bæredygtig begravelse. At vælge miljøvenlige materialer og fokusere på deres langsigtede anvendelse kan hjælpe os alle med at gøre dem endnu mere bæredygtige. Papirblomsterne skal ses som et miljørigtigt alternativ til de traditionelle blomster, som i dag oftest kortvarigt benyttes som pynt på kisten. Det er et sundt alternativ for dem, som ønsker at udvise et større hensyn til vores miljø og klima - også når vi skal sige farvel for sidste gang, lyder det afslutningsvist fra bedemand Christian Uldahl.

Se flere billeder herunder og bedøm selv:

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...