For 18. år i træk, byder WIKA Meny på Gymnasievej i Køge kunderne indenfor til ølsmagning.Det foregår i år Dette foregår tirsdag den 27. februar fra kl. 19,30-21,30.
Ti af WIKAs øl leverandører vil være til stede for at udskænke smagsprøver på netop deres sortiment, og samtidig dele ud af deres viden om produkterne.
Der vil denne aften blive mulighed for at smage over 100 forskellige danske og udenlandske øl samt engelsk cider.
"Vi vil denne aften byde velkommen med en særlig velkomstøl som er brygget specielt til festivalen, den hedder Wika Festival Saison, og er brygget hos mikrobryggeriet Hoppe.Beer i Solrød", fortæller Brian Hansen, der er leder af WIKAs afdeling for specialøl.
Igen i år er der mange nyheder på programmet.
Der er stor fokus på de helt små mikrobryggerier som f.eks. Hoppe.Beer i Solrød og Bryghuset Røde Port fra Roskilde.
"Derudover får vi besøg af flere uafhængige danske importører som f.eks. "One pint" og "Det Belgiske Hus" som hver især har et spændende sortiment med", siger Brian Hansen.
Den lokale afdeling af de Danske Ølentusiaster er også på plads, så dette kunne være en gylden mulighed for evt. at blive medlem af den populære forening på denne aften. De Danske Ølentusiaster i Køge hører til blandt de mest aktive lokalafdelinger og afholder bl.a. hvert år Danmarks største udendørs ølsmagning i Hugos Gård i Køge.
På selve øl smagningen vil der være mulighed for at købe øl med hjem.
Traditionen tro vil der være en rabat på 20 % på de øl som har været med til smagningen. Tilbuddet gælder frem til den 10. marts.
Dette tilbud gælder naturligvis ikke kun de kunder som har deltaget i ølsmagningen, men alle WIKAs kunder får denne mulighed.
Der vil sædvanligvis også være lidt godt at spise til at ledsage de gyldne dråber. WIKAs delikatesse har kreeret en let anretning som passer til det gode øl.
Billetter sælges fra WIKAs kioskafdeling. pm
